Klik og se annoncen

Af John Hansen

ELITEFODBOLD. Nyt fyrtårn er tilbage i Slagelses divisionsrækker, Den fra FCV-tiden så populære og solide Jean-Claude Bozga på 36 år skal erstatte Mike Mortensen. Mike tog en lidt ublid afsked med sin korte optræden i Slagelse - mens Bozga modtages med kyshånd af klubben, ledelsen og træner Zouher

SLAGELSE: Januar har budt på en rigtig god og spændende nyhed for Slagelsefodbolden.

Den tidligere store FCV profil Jean-Claude Bozga, er nemlig vendt hjem - som både han og klubben kalder det.

Bozga, der senest har spillet for Køge og Ishøj, er blevet enige med SBI-ledelsen om at få en ny ungdom her i Slagelse, som den mørke spiller fra tidligere Rumænien holder så meget af.

Bozga: - I mit hjerte

Slagelse have always been in my heart - I love this club and this city' udtalte Bozga ganske kort før han igen trækker i den røde trøje og tilføjer:

I want to be a part of the new history', and i am still hungry.

Bozga har siden tiden FC Vestsjælland primært spillet i HB Køge og er nu, som de selv kalder det - vendt hjem.

En markant profil

Den nye cheftræner Zouher Abdullatif havde svært ved at skjule sit brede smil under offentliggørelsen af Bozga-come-backet:

- Jeg ville lyve hvis jeg ikke sagde, at jeg var glad for at se Bozga i den røde trøje - han kommer nemlig lige præcis med det vi har brug for.

Han er en markant profil på banen og en teamplayer i omklædningsrummet, påpeger Zouher.

Bozga Supermand

Sidste sommer foretrak SBI-ledelsen den noget yngre Mike Mortensen som ankermand i forsvaret - i forhold til Bozga. Sådan lød udmeldingerne ihvertfald dengang.

Men her ved årsskiftet siger sportschef Søren Andersen tilføjer:

- Det er en god nyhed - ikke kun for klubben, men også for byen. Bozga kommer til at betyde rigtig meget for os - både med sin erfaring fra 1. Division og Superliga.

Vi er helt sikre på at både hans væsen og erfaring vil smitte af på hans medspillere.

Bozga har en rigtig god historie i Slagelse, både som spiller og som en del af bybilledet, han er en af dem der kommer med hjertet,' fastslår Andersen.

Og hjerte og klubånd er særdeles vigtige faktorer for såvel sportschef som klubformand Michael Birkedal.

Mod Næstved?

Som omtalt i anden artikel, så gik Slagelse B&I igang med 'forårssæsonen' i lørdags d. 9. januar - i forhold til de gældende restriktioner.

Her var der grundet forsamlingsforbud og forbud mod færden på anlægget ikke mulighed for andre til at komme og hilse på Bozga - men så snart det er muligt, vil der fra SBI-side blive informeret om træningskampe.

I øvrigt regner man med en ægte træningsmatch inden længe - såmænd mod Næstved.

Rette SBI-ånd...

Der var som nævnt tale om, at Bozga måske allerede skulle være kommet tilbage til Slagelse sidste sommer.

Men da blev det i stedet den lidt yngre forsvarsgeneral Mike Mortensen, der i stedet rykkede ind - og spillede godt i de fleste kampe, men også talte meget højt og med store bogstaver under kampene, så flere medspillere blev sure.

'Og det er slet ikke vores stil eller i vores ånd at tale sådan til hinanden,' kundgjorde en kendt SBI-leder eksempelvis lige efter udekampen hos FA 2000.

Også FA-spillere var chokerede over Mortensens sprogbrug overfor medspillerne - og i Uge Nyt skrev vi om det bagefter.

Farvel til Mortensen

Udadtil forsøgte de blå-røde at nedtone 'konflikten', men det var tydeligt, at den måtte på bordet. Også fra træner-/leder-side. Og det gavnede ingen...

Ok, man spillede videre alle mand. MM skruede lidt ned - men spillede sidst på efteråret også et par overraskende svage kampe, hvor han lidt nonchelant kostede mål til modstanderne.

Og faktisk sluttede Mike Mortensen med via Sjællandske at give lidt af en svada og sviner til SBI - for det han kaldte rigtig dårlig ledelse. Og dårlig behandling af ham selv. Det var der vist mere end én mening om.