Klik og se annoncen

Korsør: Godt og vel 150 musik- og vinylplade entusiaster, mænd og kvinder, unge som ældre, valgte søndag at slå vejen forbi årets brugt plade- og vinylmesse i Korsør Kulturhus.

Her kunne de slå sig løs, gå på jagt og gøre et godt fund, måske oven i købet et af de mere sjældne, samt købe hos de 10 udstillere og gøre brug af muligheden for en god musiksnak.

Alle genrer inden for musikken var stort set repræsenteret, så uanset om man var pop/rock/klassisk-musikfan, jazzlytter eller samler, var der igen i år noget for enhver smag, hvilket også kunne mærkes og ses hos alle salgsboderne, hvorfra der lød stor tilfredshed med dagens hyggelige rammer i marmorsalen, besøgstal og salg.

Grundet det gældende forsamlings forbud på 50 personer var der ved indgangen i perioder tålmodige gæster i kø, med behørig afstand, hvilket også blev imødekommet af de fremmødte gæster med godt humør, forventningsglæde og respekt.

Samarbejdet omkring dette arrangement er med Slagelse Bibliotekernes Lytteklub i Korsør, hvorfra der også var stor glæde og tilfredshed med dagens arrangement.

Foto: Korsør Kulturhus