Klik og se annoncen

Af John Hansen

Hele løbet er ikke kørt på en halv nat - hvor alle var godt trætte. Der resterer fortsat både fintællinger og flere nødvendige samtaler.

Sådan ser man onsdag formiddag på det i Venstre i Slagelse.

Her føler man sig ikke slået. Eller slået ud.

Men vil gerne medvirke, men på rette betingelser. Og her er man netop nu ærgerlige i Venstre.

Magt til Enhedslisten?

Og dels mangler fortsat en fintælling, der f.eks. med 121 fejltalte stemmer kan flytte et mandat til Dansk Folkeparti - et DF der har fået et skuffende valg med p.t. blot 4 indvalgte i byrådet.

LÆS OGSÅ: Radikale: Stop lige, dette var jo ikke målet!

Knud Vincents, V-formand: 'Egentlig har vi haft et ok pænt valg. Og jeg er da også spændt på at se de personlige stemmer, f.eks. til Stén Knuth.

Men det vi er blevet budt på i nat, var altså ikke et bredt samarbejde. Alt var jo afgjort. Man sagde jo ellers, at de ville blive ved med at arbejde for den helt brede løsning - og da skulle det ikke komme an på hverken Stén eller John - men vi kan altså ikke se Enhedslisten skulle styre f.eks. arbejdsmarked og integration eller Børn og unge.

Og vi forstår ikke, at John Dyrby - når vi jo nu er sammen om et budget - måske bare lige tager to partier udenfor budgettet, altså som ikke er med her, ind i stedet for at tale med os.

Det er ikke synd for Venstre. Det er synd for borgerne og kommunen,' påpeger Knud Vincents.

'S udeblev fra aftale'

Ifølge Vincents var alle ellers godt igang med et positivt stormøde på rådhuset i går lige efter midnat.

Så aftalte man et nyt møde - baseret på noget helt bredt - men der udeblev socialdemokraterne helt. Hvorpå de radikale senere gik ned til S-folkene for at forhøre sig...'

Ja, politik er meget speget og kompliceret.

Vincents undrer sig: 'Over at nogle alligevel ønsker og arbejder for en smal løsning. Og i en anden retning, end vi ellers havde talt om...'

Sidste ord er endnu ikke sagt...