Klik og se annoncen

Af John Hansen

Ved Slagelse Idræts Råds generalforsamling fik man bl.a. kåret Årets Idrætsforening og udnævnt to unge idrætsambassadører.

Og her var det den kendte atletikklub Slagelse Atletik Delta, der af SiR-formand Jørn C. Nielsen fik overbragt hæderen.

Prisen uddeles til en idrætsklub/forening under Slagelse Idræts Råd. Og ved udvælgelsen blev der i særlig grad lagt vægt på aktiviteter, som har medført resultater i bred forstand.

Her skal forståes, at der her er tale om en 'hel' idrætsforening, hvor både sociale sammenhænge fungerer og hvor også at bredde- og elite går hånd i hånd, sådan at det vi igennem årtier kender som demokratisk forpligtende fællesskab er det bærende element.

Godt for Nordbyen...

Og her udmærker Delta sig - både aktuelt og historisk.

Jørn C. Nielsen fortalte til og om vinderen: - Mange ildsjæle har en stor del af æren for, at I er gået fra 35 medlemmer i 2005 til nu op i mod på 150 medlemmer, og at I hvert år henter flotte resultater på atletikbanerne.

Siden jeres placering i Nordbyen, hvor både Jeres klublokale og atletikstadion ligger, er I blevet en naturlig og velintegreret del af lokalsamfundet i og omkring Nordbyen.

I har igennem en årrække haft et tydeligt fokus på ungdommen og på at skabe attraktive tilbud til unge, men også hos voksne, så alle har mulighed for at udvikle sig på det niveau, de befinder sig.

Mange ildsjæle

- Ildsjælene hos jer har været og er mange, men de væsentligste nøglepersoner har været formand Claus Rasmussen, træner Per Rønnow Andersen, bestyrelsesmedlem Gunhild Micheelsen og ikke mindst, Michael Skifter Andersen, som er blæksprutte og krumtap både med hensyn til økonomi, stævneafholdelse og trænerdelen.

I har en velbeskrevet talent- og elitestrategi og har formået at få skabt en fornem klubånd og hvor I bl.a. har 'opfundet' og afholdt by mesterskaberne i atletik...

- Slagelse Atletik Delta har således en velfungerende leder- og trænerstab og det virker som om i er rustet til både at fastholde og udbygge Jeres stærke position i lokalområdet, påpegede Jørn bl.a.

Tre i centrum

Kåringen skete på en fin aften, hvor OL-helten Lotte Friis fortalte flot om sin karriere, og hvor man indvalgte to nye i bestyrelsen:

Dels den superaktive gymnast fra Skælskør, Vibeke O. Rasmussen fra Skælskør Gymnastikforening, og desuden Gitte Gjedsted, nuværende næstformand i Korsør Ro- og Kajakklub.

Og så blev der udnævnt to nye idrætsambassadører.

Ambassadører

Dels den 14-årige talentfulde vandpolospiller Philip Nielsen fra SSK Waterpolo Slagelse.

Han er på det danske U15-landshold og med SSK dansk mester.

Phillip går til daglig på Marievangsskolen.

Mere Delta...

Mikkel er 17 år og går på Slagelse Gymnasium. Han startede til atletik på 'det gl. stadion' i Slagelse og - som Jørn C. fortalte:

'Du har igennem årene udviklet dig meget i de forskellige kastediscipliner kuglestød, diskoskast, hammerkast og spydkast.

Du træner minimum 4 gange om ugen... sidste år blev du dansk mester indendørs i kuglestød med et kast på 15,05 meter. I år vandt du bronze i DM i kaste 5-kamp med 3.248 point og derudover vandt du bronze i kuglestød hos de 18-19 årige.

Mikkel er aktiv i klubbens ungdomsudvalg, hvor han sammen andre unge arrangerer sociale arrangementer for klubbens unge. Du er også hjælpetræner ved klubbens fælles træninger og løfter altså også klubben sammen med øvrige frivillige.'