Klik og se annoncen

Af John Hansen

CIRKUSLAND: Spektakulært og farligt er det.

Og 'det' kan man se nu på lørdag her på Vestsjælland.

Lørdag den 8. august kl. 15.30 vil motocross-atleten Alex Porsing forsøge at slå intet mindre end en verdensrekord i Cirkusland i Slagelse.

Rekordforsøget bliver kulminationen på Alex Porsings FMX-shows, som p.t. gyser og underholder gæsterne i Cirkusland.

Vovemod a la carte

Den ganske vovemodige motocross-atlet Alex Porsing har underholdt Cirkuslands gæster med sit freestyle motocross-show de sidste tre lørdage.

For hver lørdag er showet kun blevet vildere, da Alex Porsing har tilføjet nye imponerende stunts til rækken af tricks for hver gang.

Og lørdag den 8. august laver han så sit sidste FMX-show i Cirkusland, inden parken lukker for sommersæsonen - og dette show bliver afsluttet med et forsøg på at slå en verdensrekord.

Backflip henover lastbiler

Sidst Alex Porsing udførte en verdensrekord, sikrede det ham en sejr i â??Danmark Har Talent' på TV2.

Denne gang vil Alex Porsing forsøge at slå rekorden i at hoppe over flest lastbiler, mens han backflipper henover dem på motocross i ét langt spring.

Den amerikanske motorcykel-stuntmand Evil Knievel har i øjeblikket verdensrekorden, som byder på et spring over 13 lastbiler.

Evil Knievels spring var et â??straight jump', hvilket vil sige, at han â??blot' hoppede over lastbilerne uden at udføre tricks undervejs.

Dette har Alex Porsing tænkt sig at toppe. For ingen i verden har endnu prøvet at foretage rekordforsøget, mens de backflipper henover lastbilerne - så det vil Alex Porsing selvfølgelig gøre! Hvor mange lastbiler det kan lade sig gøre at udføre dette stunt henover, må tiden vise.

Alex Porsing optimist

Før rekordforsøget udmelder Alex:

- Det her rekordforsøg bliver en stor challenge. Jeg vil stikke Evil Knievel ved at backflippe henover lastbilerne i stedet for at hoppe lige over dem.

Det er langt sværere og ti gange mere farligt at backflippe henover lastbilerne, end at hoppe lige over dem. Der skal bruges meget mere fremdrift ved et backflip for at nå lige så langt som ved et straight jump, samtidig med at jeg selvfølgelig også kommer til at hænge på hovedet undervejs.

Billetter til det hele

FMX-showet og rekordforsøget finder altså sted på lørdag kl. 15.30, og billetten giver adgang til alle Cirkuslands andre shows og forlystelser fra kl. 10 på dagen.

Efter showet vil det være muligt at få taget foto med Alex Porsing, der for tiden også er kendt som hovedperson i sin egen tv-serie â??Drengerøv i verdensklasse' på DPlay, samt få hans autograf.

Cirkusland har sidste åbningsdag dagen efter rekordforsøget, den 9. august.
P.S. Rekordforsøget lykkedes - se mere senere...