Klik og se annoncen

Slagelse: Fristende smagsprøver på blandt andet chokolade, øl, honning saft og vin - og ikke mindst et populært udsalg med nye kartofler - var lørdag i centrum på Nytorv i Slagelse.

Det skabte liv og stemning i bymidten, og rift om parkeringspladserne på både Rådhuspladsen og i Langes Gård.

Begivenheden var arrangeret af Business Slagelse og Destination Sjælland, som fem lørdage i træk inviterer til torvedage på Nytorv i Slagelse.

- Mød vores lokale producenter og gør en god handel, lyder det blandt andet i invitationen.

De resterende torvedage afholdes på lørdagene frem til og med den 27. juni.

Foto: Evan