Klik og se annoncen

film. Efter fem måneders ventetid er filmen Lille Sommerfugl tilbage på biografplakaten. Og som en kærlighedserklæring til de danske lokalsamfund drager instruktør Søren Kragh-Jacobsen på turné med filmen. Kosmorama bliver første stop den 6. maj skælskør: Filmen Lille Sommerfugl er et hjertevarmt og folkeligt komediedrama, skrevet og instrueret af en af Danmarks absolut største instruktører Søren Kragh-Jacobsen. Filmen er en danmarksfortælling om kærligheden i et nedslag hos et lokalt samfund - rammet ind af et festligt guldbryllup i det lokale forsamlingshus, som giver indblik i en særlig del af Danmarkshistorien, hvor et særligt sammenhold og fælleskab hersker. Med udgangspunkt i Lille Sommerfugls tematikker, er lokale borgere i Skælskør nu inviteret til en snak med instruktør Søren Kragh-Jacobsen om passionen for det lokale samfund, og om hvorfor det er så vigtigt at værne om. Turnéen begynder nemlig i Kosmorama den 6. maj, hvor filmen får æren af at genåbne de danske biografer. Og herefter tager Søren Kragh-Jacobsen en snak med skælskørianeren Steen Andresen om, hvad han holder af ved det lokale, og hvorfor han bruger sin tid på at dyrke det lokale fremfor det nationale. Steen Andresen har arbejdet for Skælskør i små 50 år, hvor han har bidraget til lokalsamfundet blandt andet i Skælskør Lokalråd, som initiativtager til årbogen Jul i Skælskør, der har været tilbagevendende i over 30 år og som en aktiv ildsjæl i foreningslivet.

Kærlighed i tre generationer

Filmen tager udgangspunkt i den stædige landmand og svineavler Ernst og hans livsledsager Louise, der inviterer til guldbryllup på landet med alt, hvad det indebærer. Men familien holder på flere hemmeligheder, og Ernst er på vej ud i store vanskeligheder. I løbet af en festlig, berusende, overraskende, gribende og vemodig aften pibler sandhederne frem, og familien sættes på den ultimative prøve. Lille Sommerfugl er den nænsomme, morsomme og smertelige skildring af kærlighed i en familie i tre generationer, og filmen er Søren Kragh-Jacobsens personlige bud på en slægtsberetning og kærlighedsfortælling til vor tid. En historie om at være elsket, at blive forladt, at lære at kæmpe og at træde i karakter som menneske.

Stjernecast