Klik og se annoncen

Sørby: SIF's Venner der arrangerer Sørby Marked, har på et bestyrelsesmøde den 22. april aflyst Sørby Marked 2021.

Formand Torben Hansen udtaler: - Det er med stor ærgrelse at vi igen i år, er nødt til at aflyse Sørby Marked for andet år i træk, men vi kommer stærkt igen i 2022.

Årsagen til aflysningen er de restriktioner som Covid-19 er årsag til. Med baggrund i de restriktioner, der er sat for at gennemføre et arrangement som Sørby markedet, ser vi det ganske enkelt ikke muligt eller forsvarligt at gennemføre markedet.

Det er en meget trist situation vi og mange andre er landet i, og det rammer jo desværre hårdt økonomisk hos alle de klubber, som plejer at yde et kæmpe stykke arbejde, da de igen i år går glip af en indtjening på markedet.

Vi går allerede om få uger i gang med at tænke fremad på 2022, da vi er meget opsatte på at komme igen, når vi forhåbentligt snart får vores normale verden igen. Vi vil i løbet at det næste års tid se på, om det kan blive nødvendigt at fortage evt. ændringer af markedet, da vi jo også i løbet af 2 tabte år, kan stå med udfordringer i form af frafald i hjælpere og ledere.

På billedet et glimt fra et tidligere Sørby Marked.

Arkivfoto: Evan