Klik og se annoncen

Af John Hansen

Hun er en travl dame - endda rigtig travl.

Og hun kan lide at have travlt og noget at beskæftige sig med, Joy Mogensen, kulturminister og netop her i sommer folketingsopstillet for Socialdemokratiet i Slagelse-Korsør kredsen.

Dog er der selvfølgelig nogle ting - ikke mindst kulturelle og sportslige - som det er sjovere at beskæftige sig med end andre...

Joy M i ny corona-ild

Men senest er netop Joy Mogensen, som en del af det seks ministre store Regeringsudvalg omkring Covid-19, også blevet inddraget i hele den komplicerede og ulykkelige skandalesag omkring corona og udrydning af mink i Danmark.

Det er - også i den nye og delvist afslørende redegørelse - beskrevet, hvordan seks ministre, deriblandt Joy Mogensen og sundhedsminister Magnus Heunicke, den 1. oktober skulle have været til et vigtigt møde 1. oktober, hvor de fik materiale og oplysningetr, der bl.a. omtalte mulighederne for at komme af med minkene. Herunder også info omkring lovhjemmel og evt. lovændringer...

Mange ubesvarede spørgsmål

Fik de ikke lige læst på lektien - ikke taget stilling og stillet de rigtige, relevant spørgsmål?

Det er nogle af spørgsmålene, der hænger i luften.

Og nogle juraeksperter spørger også, om ikke Magnus Heunicke måske også har 'manipuleret' med såkaldte efterspurgte, 'ønskede svar', han gerne ville have på en bestemt måde fra sundhedsmyndighederne (Kaare Mølbak, der nu er på vej på pension). Alt dette svækker tilliden...

Ej heller Mogensen har vi her og nu kunnet få en aktuel kommentar fra...

Hvad med EM-håndbold?

Men for lige at tage to andre ting først, to sportslige sager i relation til Joy Mogensen, så blev hun også torsdag aften i TV 2 Sporten nævnt som vigtig aktør i spørgsmålet om Danmarks mulige solo-værtsskab for EM i kvindehåndbold.

Her er Norge jo på grund af coronaen sprunget fra, så Danmark fra 3. december står tilbage med 16 nationers hold i EM-dyst. Og Morten Stig Christensen, DHF, mener, at man godt kan klare arrangementet på ordentlig vis.

Det mener Venstres idrætsordfører Stén Knuth, Slagelse, også at man kan. Med fornuft og opdelte boforhold, spisning, busser etc. 'Ligeså godt i Kolding som i Herning.'

Men hvad mener kulturminister Joy Mogensen?

'Regeringen er i dialog'

Det har vi spurgt hende om fredag - men i skrivende stund endnu ikke fået svar.

Vi har dog fra Joy Mogensen (via en pressemedarbejder i ministeriet) fået et skriftligt svar fra en ministerudtalelse torsdag, hvor Joy meldte ud:

'Regeringens holdning er, at vi gør alt, hvad vi kan for at finde en løsning. Det skal være sundhedsmæssigt forsvarligt, og den dialog, vi har med DHF og sundhedsmyndighederne, fortsætter.

Lørdag aften meldte DHF v. formand Per Bethelsen dog ud, at man NU behøver et svar og en afgørelse. DHF holder EM-krisemøde søndag. Og søndag har både DHF og Team Danmark (Lone Hansen) lagt endnu større pres på kulturministeren. "Vi skal jo have et svar fra ministeriet - og det svar er nu tre dage forsinket," siger Bertelsen.
SIDSTE om håndbold: Joy Mogensen fortæller, at vi arrangerer EM - med høj sikkerhed og sundhedsmyndighedernes godkendelse!

Penibel svømmesag

Samtidig har vi yderligere en Pia Holmen-svømmesag kørende.

Og mener kulturministeren der, at det er helt i orden, at Danmark har støttet den skandaleombruste tidl. svømmeleder Holmen i, at hun ganske hurtigt har kunnet stige til tops i den europæiske svømmeunion?

Har vi spurgt ministeren.

V-idrætsordfører Stén Knuth mener grundlæggende, at man bør lade foreningsdemokratiet råde - men personligt, at der 'er tale om et skidt signal' i forhold til de mange, berørte aktive svømmere.

Den gravalvorlige...

Og så er der den grav- og minkalvorlige sag omkring både jura og politik, som efterhånden fylder mere og mere på Christiansborg. Også når traktorer og fiskerkuttere nu rejst hjem igen...

Her kan de normalt yderst 'retskafne' partier De Radikale og Enhedslisten nu afgøre om vi måske skal have valg inden længe.

Det er første gang, at valg-tanken overhovedet har været oppe og vende under Mette Frederiksens ledelse.

Parlamentarisk høring eller Komissionsundersøgelse? Det er bl.a. spørgsmålet.

Og det er fortsat mange uafklarede spørgsmål i forbindelse med det statsministeren lidt nødtvunget gik med til blot at kalde 'en fejl'.
Mange danskere har næppe lyst til en laaang kommisionsundersøgelse eller gider et valg lige nu - det gør de næppe. Men de fleste vil nok kræve, at Regeringen og den ganske selvbevidste regeringschef, de lægger alle kort på bordet - fremfor at gemme sig og utidigt nedtone egne fejl og fadæser. Ellers kan magthaverne næppe forvente syndsforladelse og fremtidig stor imødekommenhed...

'Og der er altså lige nu en rigtig dårlig stemning på Borgen,' påpeger kommentator Troels Mylenberg her i weekenden...