Klik og se annoncen

Af John Hansen

Slagelse Kommune falder endnu engang i en landsdækkende erhvervsundersøgelse.

Hos Dansk Byggeri, hvor Slagelse senest lå placeret som nummer 38, er man her i 2020 sunket ned i bageste halvdel i Danmark med en ny, aktuel placering som nummer 53.

I 2018 lå Slagelse oppe som nr. 26. Ikke mindst på sagsbehandlingstid i byggesager dykker kommunen længere ned.

Borgmester hævede stemmen

Og det var vel ikke den bedste optakt til et byrådsmøde mandag aften, hvor anlæg, budget og udvikling også var i fokus og stod for skud generelt set.

På et tidspunkt skruede borgmester John Dyrby Paulsen, Soc., da også op for stemmen og tonelejet, idet han i en bestemt tone slog fast, at kommunen og rådhusflertallet i højeste grad flytter sig mod positiv udvikling for såvel ansatte som borgere og økonomi.

Vincents og V-bekymring

Tidligere havde Venstres Knud Vincents udtrykt stor bekymring nærmest på vegne af de samme borgere og ca. 7.000 medarbejdere i selve kommunen.

Vincents fremførte - med delvis støtte fra andre borgerlige partier - ikke blot, at flertallet udskyder for meget, men også at der er mange svævende ting vedrørende det nye organisationsprojekt på rådhuset. Ifølge KV står mange af de 7.000 måbende og føler uenighederne.

Hvor meget mangler?

Borgmester John Dyrby afviste Venstres udfald og sagde, at der ikke var noget mærkeligt i, at man udskyder nogle anlægsarbejder.

Fast ligger det dog, at kommunen også de nærmeste år vil mangle en hel del.

Korsør mangler f.eks. en ny Storebæltshal (Anders Nielsen, Soc.) og Slagelse Gymnastikforening mangler en springhal (Jørn C. Nielsen, SiR) og flere andre anlæg sættes ikke igang - svømmehaller kommer måske først i 2022-24 - og der er flere presserende ting (kloakering, cykelstier og fortovs-renovering, trafikprojekt ved Fordgrunden etc.) som godt nok står på papiret.

Dyrby: Glæd jer!

Borgmester og viceborgmester er nu ikke i tvivl om, at det store organisationsprojekt med klare kulturændringer og frihed til de enkelte institutionsledere vil være en kæmpe gevinst for fremtiden.

'Respekt for, at I har været irriterede over processen, men vi har altså - med medarbejderne involveret - fuld gang i en nødvendig kulturændring. Vi laver snart en prøvehandlings-konference, hvor I også bliver inviteret.

Og glæd jer til konferencen. Rigtigt mange gode initiativer er sat igang!'

Nobody stjal billedet

Efter fire timers debat fra byrådssalen var det derpå tid til at slå over på de resterende fire timer af Afslutningsdebatten i Folketinget.

Her kunne man lytte til alle fra Færøerne til statsministeren, fra lokalt valgte til alle de veloplagte partiledere.

Lidt af en 34-årig 'Nobody' stjal dog billedet ved 22-tiden, nemlig Alternativets mørke eks-MF Sikandar Siddique (nu Frie Grønne, Blågård Nørrebro), som 'smed lidt af en bombe' i salen - ikke blot med sin særlige 1 minuts stilhed-happening for døde amerikanske Floyd, men også med en kras kritik af hvide danskere (folketingsmedlemmer, politifolk m.fl.) for racisme og diskrimination.

Racisme frem og tilbage

Siddique fik ikke blot DF'ere og Nye Borgerlige op i det røde felt med heftige mod-beskyldninger for 'Modsat racisme' og uhørt farve-indblanding, mens bl.a. Søren Pape og statsminister Mette Frederiksen, noget sammenbidte, angreb ham tilbage for at grave grøfter og ville skabe og eskalere konflikter på dansk grund Mærkelig flylanding med 318

Ellers spillede corona-situationen og de nye usikkerheder naturligvis også en rolle i afslutningsdebatten.

Regering og myndigheder fik mest kritik, da det gjaldt dystre økonomiske udsigter, 'slingrekurs i diverse genåbnings-beslutninger' og ikke mindst fortsat underlig tilladelse til at fly med smittede kan lande i Kastrup - og bare sende folk på gaden.

Senest fik f.eks. et kæmpefly med 318 passagerer fra Islamabad, Pakistan, uhindret lov til 6. juni at lande i Kastrup og derpå udsprede smitte i Danmark...