Klik og se annoncen

Af John Hansen

Ligesom i foråret 2020 får Slagelse Sygehus også de nærmeste måneder en fremtrædende, vigtig rolle i foråret 2021, når det gælder vaccine-bekæmpelsen af corona og Covid-19.

Slagelse er nemlig af Region Sjælland udpeget som ét af fire hovedcentre, når det gælder fremtidig vaccination imod coronaen.

Man håber, at coronavaccinationer for alvor kan komme igang her ved det nye års begyndelse - måske endda allerede mellem jul og nytår.

Fire RS-centre

Først skal diverse tilladelser dog være helt i hus, visse sygehuse skal afprøve de første doser og en god del ældre på plejecentre først vaccineres af praktiserende læger.

Slagelse, Holbæk, Nykøbing Falster og Roskilde er dernæst udpeget som fremtidige centre, hvortil folk senere - via e-boks kan få tilbud om coronavaccination.

Først gælder det de aller ældste borgere i samfundet, igen især på plejecentrene. Dernæst frontpersonalet i sundhedssektoren.

De svageste ældre...

Snart kan hele vaccineplanen som nævnt gå igang - og den involverer ikke alene RS, men også kommunerne, de praktiserende læger etc.

'Vi har ventet på selve vaccinen længe, og vi glæder os til at kunne komme konkret igang,' fastslår den sjællandske ansvarlige for hele dette projekt, Trine Holgersen, direktør i det nære sundhedsvæsen i RS.

'Der ligger rigtig meget planlægning forud. Kommunikation, P-pladser o.s.v. Og de første, der skal have vaccinen er som nævnt de svageste ældre,' fortæller Holgersen.

Horn: Svære tider...

Her er altså særdeles positive ting på vej.

Det kom frem ved et RS-pressemøde i Sorø forleden dag. Her var også regionsrådsformand Heino Knudsen, Soc., til stede.

Og positivt nyt kom frem. Til gengæld bebuder bl.a. S-sundhedsordfører Rasmus Horn Langhoff (tidl. Slagelse), at vi alle generelt kan få nogle meget svære måneder i januar og februar.

'Vort immunforsvar er svækket i vintermånederne. Og jo, der er tale om en vanskelig tid,' udmelder Rasmus Horn.

P.t. kniber det også gevaldigt med hurtige test-tider og lokale testcentre, selvom Slagelse også har fået Falcks tilbud på banen.

Og samtidig har Region Sjælland desværre aflyst massevis af planlagte operationer. Hvilket naturligt nok giver ærgrelse og fortvivlelse hos mange ramte patienter.