Klik og se annoncen

Overtagelse. Gennem 40 år har Flemming Pade været praktiserende landinspektør og partner i firmaet Skelstedet, der indtil for nylig havde afdelinger i Vedbæk og Slagelse. Fra januar 2021 har Flemming Pade overdraget Skelstedets aktiviteter på Vestsjælland til Skel.dk Landinspektører

Slagelse: Flemming Pade har haft sit virke som landinspektør i Slagelse i over 40 år. Fra Slagelse har han i mange år drevet firma alene eller med ganske få ansatte, og i firmabilen er han rullet ud til adresser på hele Vestsjælland for at betjene Skelstedets kunder. Men fra januar 2021 ruller Flemming i stedet ud for Skel.dk, idet Skelstedet har valgt at overdrage firmaets aktiviteter på Vestsjælland til Skel.dk Landinspektører.

- Det er ikke hver dag, man lægger sit livsværk i hænderne på andre, og netop derfor har jeg også gjort mig mange tanker om, hvem Skelstedets kunder på Vestsjælland skulle overdrages til i forbindelse med, at jeg planlægger at gå på pension i den nærmeste fremtid. Skel.dk Landinspektører er et firma med en stærk lokal forankring, og jeg ved, at de kan identificere sig med både Skelstedets store faglighed, en familiære stemning, højt engagement og den afgørende gode kundeservice. Jeg kender Skel.dk godt, for gennem årene har jeg sendt flere gode medarbejdere videre til dem, og derfor var det helt naturligt for mig, at Skel.dk skulle være arvtagere på mine kunder på Vestsjælland, fortæller Flemming Pade.

To historier bliver til én

Skel.dk Landinspektørers historie strækker sig, præcis som Skelstedets, mange år tilbage. Begge firmaer har rødder i Vestsjælland og gennem tiden har historierne også krydset hinanden. Både gennem løbende samarbejde omkring sager i området, samt på medarbejderstaben. Lars Becker, der i der i dag er kontorleder i Skel.dk, kom i lære som tekniker under Flemming i Skelstedets afdeling i Slagelse. Gennem næsten 20 år var Lars ansat i Skelstedet, hvorefter Lars ansattes i Skel.dk i 2012.

Også Gitte Lysehøj, der siden 2008 har været partner i Skel.dk, har været ansat hos Flemming.

Meningsfuld overdragelse

Flemming Pade er efter 40 år som praktiserende landinspektør helt klar til at overdrage Skelstedets forretning i Slagelse til Skel.dk. Han fortæller:

- Jeg har haft en fantastisk tid som landinspektør på Vestsjælland. Jeg har ikke meddelt kunderne, at jeg har overdraget dem til Skel.dk fra udgangen af 2020. Jeg ved nemlig, at de får den behandling, som de plejer at få hos mig, og dermed ikke vil bemærke, at Skelstedets logo er skiftet ud med et Skel.dk. Samtidig sidder jeg jo på kontoret i Skel.dk i Slagelse, minimum frem til sommeren 2021 og dermed er jeg med til at gøre overgangen glidende - både for kunderne, Skel.dk og for mig selv. De næste måneder skal jeg bruge på at give mine opgaver i Skelstedet videre, og det glæder mig meget, at jeg kan lægge opgaverne i hænderne på gode folk, som Gitte og Lars, jeg i sin tid selv har lært op og ind i branchen.