Klik og se annoncen

Skælskør: På søndag d. 11. april samler Skælskør ind til kampen mod kræften. - Vil du gerne gøre en stor forskel på bare et par timer, og samtidig få et par hyggelige timer? Så meld dig til årets indsamling, så vi igen i år kan opnå et flot resultat, lyder opfordringen fra Ib Holm, som er den lokale arrangører af indsamlingen.

- I gør en kæmpe indsats i kampen mod kræft, har en god oplevelse, flere familier går ruten sammen og får en rigtig sjov fælles oplevelse, især er børnene stolte, når de kommer tilbage med bøtten fuld af penge, og de får deres indsamlingsbevis. Vi hører ofte at folk ikke har kontanter. Det er lidt en skrøne. De fleste har kontanter, eller de støtter Skælskør indsamlingen på Mobil Pay.

Desværre er landet stadig ramt af corona, så på dagen er der fokus på, at alle kommer godt igennem, uden at blive smittet. Der bliver udleveret håndsprit, mundbind og holdes afstand. Som arrangør af indsamlingen, sørger jeg for at jeg bliver testet op til dagen, oplkyser Ib Holm.

Derfor er din støtte vigtig

Kræftens Bekæmpelse har rådgivning over hele landet til patienter og familier, og alle kan ringe gratis til Kræftlinjen på telefonnummer 80 30 10 30. Kræftlinjen besvarer ca. 14.000 opkald hvert år.

Som indsamler er man medvirkende til, at dansk kræftoverlevelse er blandt de bedste i verden. Hvert år uddeler Kræftens Bekæmpelse omkring 400 millioner kroner til forskning. Kun tre procent af Kræftens Bekæmpelses indtægter stammer fra det offentlige. Resten af indtægterne er afhængige af frivillige, der vælger at støtte sagen,

Kræftens Bekæmpelse prøver at holde administrationsomkostningerne nede. De penge, der bliver samlet ind ved landsindsamlingen, går til Kræftens Bekæmpelses arbejde med at yde gratis rådgivning støtte patienter og pårørende, til forskning og forebyggelse. Hver gang Kræftens Bekæmpelse får 100 kr. går 60 kr. til forskning i kræft. 19 kr. går til hjælp og støtte til patienter, 18 kr. til forebyggelse og 3 kr. til administration.

Afgang fra Superbrugsen

Indsamlingsbøtten kan hentes på dagen i SuperBrugsen fra kl. 9.45 til 10.45.

- Vores lokale Super Brugs sørger som sædvanlig for, at I får lidt godt med på turen,oplyser Ib Holm. - Hvis I hellere vil hente bøtten i ugen op til indsamlingen, skal I være velkomne til at ringe og lave en aftale. Igen i år er Sparekassen Sjælland-Fyn optællingssted for indsamlingen. Sparekassen sørger for at tørsten kan blive slukket, og Nytorvs Konditori sørger for kagen.På dagen skal indsamlerne være tilbage i Sparekassen Sjælland-Fyn mellem 12.00 og 13.30.

- Gør en forskel, meld dig som indsamler, så vi igen kan opnå et flot resultat i vores distrikt. Ring til Ib hvis du har spørgsmål, eller vil tilmelde dig på til. 26 19 69 82, eller tilmeld dig på http://www.indsamling.dk/bliv-indsamler/