Klik og se annoncen

Slagelse: VestsjællandsCentret har har også i år fået et ønsketræ, hvor man kan plukke et ønske og glæde en udsat familie med gaver, oplyser Jane Dahl, marketing manager i VestsjællandsCentret.

- Glæden ved at forære og modtage en gave fra en man har kær, er en dejlig følelse. Det er dog en anden realitet for mange familier i dag. For nogle er julegaver en standard for julen. For andre er det en ren luksus, som ikke altid er til stede. Der er mange familier, som ikke har midlerne til at fejre jul og julegaver må undværes.

Derfor kan man i VestsjællandsCentret være med til at gøre en forskel og skabe glæde hos en af disse familier med en gave. Slagelse Kommune har sammen med centret pyntet træet, der er fyldt med julegaveønsker fra familiernes børn.

Man kan fra træet plukke en ønskeseddel, købe én af gaverne, få den pakket ind og aflevere gaven i SophieB eller SAMS, sammen med ønskesedlen.

Gaverne skal afleveres senest d. 14. december., og vil op til jul blive omdelt til børnene af frivillige fra Rotary Slagelse.

Alle ønskerne kommer fra børn fra udsatte familier i Slagelse kommune. F

amilierne er fundet i et samarbejde mellem Slagelse Kommune og VestsjællandsCentret.

På billedet Jane Dahl og det smukt pyntede ønsketræ.

Foto: Evan