Klik og se annoncen

Årslev: - Genåbningen af Cirkuslands indendørs faciliteter og daglige cirkusforestillinger er gået forrygende. Det oplyser man fra Cirkusland i Årslev v. Slagelse. Ved genåbningen kom Gurli Gris og underholdt med sit eget show, og d. 12. og 13. juni kan man udover de daglige cirkusforestillinger også opleve en teaterforestilling med Peter Pedal,. Den 19. og 20. juni lander Paw Patrol (kendt fra børne-tv) på showscenen.

Laura Berdino fra Cirkusland fortæller:

- Vi er tilbage på fuld styrke! Det er fantastisk endelig at få cirkus tilbage i Cirkusland. Vores gæster har taget rigtig godt imod vores nye shows. Både cirkusforestillingen, trylleshowet og vores nye koncept med børneshows, hvor vi hver weekend får besøg af en figur, som børnene kender fra f.eks. børne-tv'.

Ud over de mange shows giver billetten også fri adgang til alle de nye forlystelser og legelandet i Cirkusland hele dagen.

Peter Pedal og Paw Patrol

- Den 12. og 13. juni indtages showscenen af aben Peter Pedal, som er kendt og elsket af børn og voksne over hele verden. Peter Pedal får selskab af sin bedste ven â??Manden med den gule hat', og i teaterforestillingen vil de gøre os alle sammen klogere på et relevant emne: affaldssortering. Gennem sang, musik og en lille smule af Peter Pedals ulykker lærer børnene, hvordan vi skal være mere miljøbevidste - på en sjov måde.

Børnenes firbenede venner Paw Patrol springer op på scenen den 19. og 20. juni.

Paw Patrol hjælper til som redningstjeneste i byen Adventure Bay, og denne dag skal de hjælpe borgmester Godglad med at arrangere et talent-show i byen. Paw Patrol får den pote-tastiske idé at optræde med deres vovse-boogie og får brug for publikums hjælp i teaterforestillingen, hvor Paw Patrol taler, danser og synger til den store guldmedalje!

To shows alle dage

Cirkuslands shows med de kendte figurer spiller to gange både lørdag og søndag (kl. 12.30 og 15.15 begge dage), så alle Cirkuslands gæster får mulighed for at se de forskellige show, mens vi fortsat holder afstand til hinanden i teatersalen, hvor der skal være et tomt sæde mellem hver familie/gruppe.

Billetsalget er begyndt, og når man booker billet vælger man hvilket tidspunkt, man vil se showet.

Trylleshow og ny cirkusforestilling

Cirkusland oplyser også at parkens egen tryllekunstner Kim Kenneth er vendt tilbage med mirakler og tricks i ærmet, når han hver formiddag kl. 11.30 indtager showscenen med sit populære familie-trylleshow.

- Cirkus Landino præsenterer også en ny hjertevarm cirkusforestilling for hele familien, hver eftermiddag kl. 14, med legesyge heste, en jonglør som ta'r kegler, vovefulde luftnumre og imponerende illusioner.

- Og intet cirkus uden en rigtig klovn. Cirkus Arenas husklovn, Jimmy Folco, sørger for, at der kommer gang i lattermusklerne.