Klik og se annoncen

Af John Hansen

Det var allerede inden Politiets visitationszone med skærpet straf forleden blev indført i det uroplagede Motalavejkvarter, at boligminister Kaare Dybvad, Soc., havde annonceret et større besøg i såvel Korsør som Slagelse.

Kaare Dybvad ville til de slagelseanske boligområder (inklusive FOB boligselskabet i Slagelse) for at se nærmere på boudviklingen, fremtidens store planer og de nye aftaler med Landsbyggefonden.

Det er nemlig millioner, ja hele 30 milliarder kroner ialt, der de kommende år skal bruges på, at skabe mere blandede bebyggelser og på enhver måde sikre bedre integration.

Vil have blandingen realiseret

Her er holbækkeren Kaare Dybvad dybt overbevist om, at der skal nye planer og nye værktøjer til for at få bedre tider for både danskere og nydanskere.

'Blandede boligområder,' hvor alle slags mennesker, unge som ældre, kan mødes naturligt. På indkøb, i foreningsliv, i forbindelse med arbejde og arrangementer - det er, hvad boligministeren ønsker sig og arbejder på.

Men tidligere tiders måske fejlslagne politik, indsats (og menneskelige, politiske berøringsangst) vil det givetvis tage mange år at lave om på.

Integration, Holbæk, Korsør

Selv ser Dybvad for tiden - også sammen med 'sin borgmester' i Holbæk, Christina K. Hansen - problemer i, at et kvarter som Agervang ville få tilført et større islamisk kulturcenter (med moske, koranskole etc.) i Holbæk.

'Det vil ikke gavne integrationen', har Christina udmeldt. Og derfor igen stemt nej tak.

Mens de fortsat har sloges og konfliktet også i Holbækforstæderne...

Forleden kom partifællen (og vennen) Kaare Dybvad til Motalavej i Korsør, hvor der netop - efter en lille uges slagsmål og uro, hver dag med mindst 50 politibetjente på plads - var indført visitationszone og skærpet straf.

Tesfaye med på holdet

Og her har de helt minister Mattias Tesfaye - ligeledes ung socialdemokratisk minister fra den nye generation - med på holdet.

Han har også besøgt Slagelse Kommune flere gange.

Tesfaye er også helt med på den nye ændrede S-linie i udlændingepolitikken. Ja, han er fortaler for en langt skrappere kurs, nærmest på DF-niveau, og han har flere gange beklaget 'årtiers fodslæbende og fejlagtige politik på området.'

Netop Kaare Dybvad og Mattias Tesfaye var før Korsørbesøget begge i Næstved, hvor en glædesstrålende S-borgmester Carsten Rasmussen tog imod.

Her åbnede man den nye over 300 millioner kroner dyre bygning af en Udlændingestyrelse. En statsudflytning fra København (besluttet tilbage i Lars Løkkes statsministertid) af hele 450 medarbejdere, primært DJØF'ere og højtuddannede.

Dybvad: Større udflytning

'En rigtig god sag, bestemt også for Næstved og Region Sjælland. Jeg tror over tid, at ganske mange medarbejdere vil flyttet dertil eller ud på Sjælland,' har Kaare Dybvad udmeldt efterfølgende i radioens P4 Sjælland.

Kaare er som bekendt en stor fan af landdistrikterne og provinsen, hvilket han gentagne gange har præciseret ved besøg her i Slagelseområdet.