Klik og se annoncen

Korsør: Engageret, ambitiøs og hårdtarbejdende er tre ord, som Mikkel Olsen fra home i Korsør beskriver sig selv med. Tre ord man lynhurtigt får bekræftet.

Da studenterhuen fra Handelsgymnasiet i Slagelse var blevet sat på, havde Mikkel allerede hele fem forskellige jobs. Her knoklede han både som lærervikar og vikar i en SFO, arbejdede på en McDonalds, ved Røsva Skadeservice samt som weekendvagt ved Danbolig. En vilje til at knokle, som indehaver Steen Grosen i Korsør kan nikke genkendende til.

Nu er det 'mægler-huen', han kan sætte på hovedet. I en alder af 25 år er Mikkel Olsen ikke blot færdiguddannet ejendomsmægler, men også blevet partner sammen med Steen Grosen i home Korsør. Kontrakten på partnerskabet var endda udarbejdet, før selve eksamensbeviset var i hus efter fire års uddannelse.

- Mikkel har gjort en forskel i Korsør-butikken, og det lover godt for fremtiden. Vi har derfor aftalt, at vi kombinerer mægler-huen med partnerskabsaftalen, lyder det fra indehaveren af home Korsør, ejendomsmægler Steen Grosen.

Drømmen om vilde villaer

Så længe den unge partner kan huske, har branchen med udsigt til flotte boliger trukket i ham. Det er dog ikke længere dyre mursten, der har den største betydning for Mikkel. I dag nyder han at sælge huse, men særligt det at vurdere boligerne og få dem til salg, trækker i ham.

- Det, at nogle vælger mig som ejendomsmægler - det giver mig noget helt specielt. At jeg kan give kunden en god oplevelse, det er vigtigst for mig, fortæller Mikkel, der er født og opvokset i Korsør.

Privat bor han sammen med kæresten Nadia og hunden Ella i Slagelse. Selvom Nadia ikke altid er lige tilfreds med mæglerfagets lange arbejdsdage, fortæller Mikkel, at hun er god til at give plads og være støttende. Der var derfor ingen tøven, da valget om at uddanne sig til ejendomsmægler blev truffet.

Ã?n gang home - altid home

Det er 4,5 år siden, at Mikkel for første gang trådte indenfor homes røde vægge. De første tre år i Holbæk, hvorefter han de seneste 1,5 år har været i Korsør.

Noget, der ligger i toppen over vigtige ting for Mikkel er, at home Korsør klarer sig godt. I 2020 vandt Mikkel en homepris for 'største vækst i indgåede formidlingsaftaler'. Selvom han beskriver oplevelsen som fantastisk, var selve hæderen ikke den vigtigste. Det vigtigste var derimod, at de i forretningen havde fået flere boliger til salg, så de dermed kunne tiltrække flere købere og få solgt mere - til glæde for ejerne af husene.

- Noget af det bedste ved arbejdet som ejendomsmægler, det er at få en bolig til salg for næsen af konkurrenten. Det giver en faglig stolthed, lyder det fra Mikkel.

At blive partner i home Korsør, var et af Mikkels helt store delmål.

Han sætter derfor stor pris på, at Steen Grosen har inviteret ham indenfor i Korsør. At være partner og salgschef er lige nu drømmestillingen, men fremtidsdrømme er der stadig plads til for den ambitiøse ejendomsmægler.-

- Jeg drømmer om at blive indehaver af min egen forretning - selvfølgelig i homekæden, lyder det fra Mikkel Olsen.

På det private plan har Mikkel også fremtidsdrømme. Selvom han i hverdagen spotter mange fantastiske boliger, er drømmen for parret at bygge deres eget drømmehus.