Klik og se annoncen

Slagelse: - Vi kender til middelalderens mad gennem kogebøger, der er overleveret fra 1200-tallet og fra arkæologiske undersøgelser og regnskaber fra perioden. De viser, hvad der faktisk blev spist og købt, og det giver et bredt billede af tidens madvaner.Krydderier var dyre. Nogle kom fra Asien med rejsende pebersvende, andre blev dyrket af dygtige munke i klosterhaverne, oplyser museumsinspektør Lene Hadsbjerg, i forbindelse med Slagelse Museum inviterer til på middelaldermad: - Kom og smag på mad som tilberedt i middelalderen. Det sker to onsdage: den 29. juli og den 5. august kl. 11.00 -15.00

- I middelaldermad over bål bliver de udbudte rettet tilsmagt med både de oversøiske krydderier og med krydderurter indsamlet i danske haver. Mens maden er over bål, fortæller museets formidler om madvaner og bordskik i middelalderen.

Forvent ikke et helt måltid, derimod er der rigeligt med smagsprøver. Middelaldermad over bål er for hele familien og tilrettelagt, så også børn i førskolealderen kan deltage, bl.a. med at ordne urter og røre pandekagedej.

Slagelse Museum følger sundhedsmyndighedernes anbefalinger. - Vi anbefaler derfor at købe billet på forhånd til Slagelse Museum, hvis man vil være helt sikker på en plads til sommerferieaktivteten. Billetter via entrevestmuseum.billetexpressen.dk.

Større grupper og institutioner skal tilmelde sig på forhånd.

Deltagelse i aktiviteten koster 30 kr. foruden entrebillet til museet. Børn og unge under 18 år har gratis entre. Entrebilletten gælder også til museets udstillinger. Der er p.t. 50% rabat på alle ordinære entrebilletpriser. Aktiviteten er for børn ifølge med voksen.