Klik og se annoncen

Af John Hansen

Statsminister Mette Frederiksen, Soc., snakker mere og mere direkte ligeud om Danmark og integrationssisituationen.

Den situation og udvikling, som socialdemokratiske ledere (radikale og andre også) ellers på svensk facon har forsøgt at holde skjult væk og ikke-italesat gennem årtier.

Her har det nærmest været 'Komiske Ali' om igen...

MF: 'De store brødre'

Men i sidste uge, da Mette F befandt sig midt i Motalavejkvarteret i Korsør - ét af hele 40-50 danske ghettoområder og særligt belastede områder - da gentog 'den omvendte datter' flere gange, at det altså er fejlslagen integration og alt for mange utilpassede, aggressive indvandrermænd og -efterkommerre, der er den største forhindring.

- Det er de store brødre, der er problemet!

Det var Mette F's klare ord i Korsør. Også til bekymrede lokale, muslimske mødre, der på et lukket møde for 25 borgere, udtrykte deres afmagt over de onde cirkler.

Nej - slet ikke alle

Det var én af de helt centrale ting, som Mette Frederiksen på Motalavej pegede på som utryghedsskabende faktor.

Ikke dem alle, naturligvis - kan vi tilføje. Slet ikke. For vi må huske, at der også er rigtigt mange drenge og unge etniske mænd, der hver for sig er anderledes indstillet. Behagelige, forstående og konstrktive med fine mål for fremtiden.

Men aggressiviteten, kriminaliteten, vanvidskørsel, gruppeorienteret utilpasset adfærd og opførsel - ja, den står desværre alt for højt i samfundsdebatten lige nu. Og har gjort det i 30-40 år, ligefra dengang hvor måske kun DF'ere og socialdemokrater som Karen Jespersen og Mogens Camre turde sige det højt.

Ellers havde vi jo slet ikke nødig at tale om udsmidning af både boliger og hele landet som sådan...

Så havde vi bare haft de 'normale, almindelige problemer,' såsom dovenskab, unge-misbrug af alkohol og rusmidler samt den nye afhængighed af mobiltelefoner og asociale medier...

Det bliver rigtigt svært

Vil man overhovedet kunne få ændret en masse i systemer og fremgangsmåder - det må man dog igen og igen spørge?

Det er nemmere at udtale sig om end at gennemføre i praksis.

Et af de allerstørste problemer er - også udtalt af politiansatte - Politiets svære arbejde med ustandseligt at skulle bringe glasklare beviser for både det ene og for det andet.

Der skal så meget til i Retten, for at dommerne vil levere. Politiets ord og iagttagelser er ikke mere (troværdige) nok...

'Jamen, vi ved da godt HVEM, der laver tingene og al bøvlet, hvem der truer, chikanerer og overfalder - men de gemmer sig, og dem vi fanger løslader dommerne straks igen' - sådan har vi hørt det i årevis fra menige politifolk f. ex. her i kommunen.

Sådan er det blevet fortalt i Slagelse og Korsør - særligt i Nordbyen og ved Motalavej - både nu og tilbage fra 1980'erne og årene herefter.

Og nogle politifolk ville gerne køre en hård, konsekvent linie, som de unge udlændinge ville have respekt for, mens andre har kørt en blød og ofte for 'vattet' linie - hvor politi og myndigheder bare er blevet grinet af bagefter.

Unge mænd generede grimt...

De unge hårde fyre og grupperinger, de deltog jo ikke i torsdagsmødet i Kvartershuset. Nej, det var primært positive, velmenende, bekymrede, blide mødre og andet godtfolk.

Og nej, fyrene og slagsbrødrene, de blev langt væk fra mødet. Eller også stod nogle af dem - i grupper rundt omkring i området, et pænt stykke fra PET og politiets epicentrum for total sikkerhed - og forsøgte at genere, true og 'visitere' visse pressefolk, der måtte parkere 3-400 meter væk fra selve Kvartershuset.

Nogle fotografer og journalister kunne allerede inden mødestarten kl. 18.30 desværre berette om, hvor 'ubehageligt', det havde været at måtte gå/løbe spidsrod mellem de unge mænd, der havde taget opstilling i ly at træer, biler og andre boligblokke.

PET med stenansigter

Den torsdag aften var ialt omkring 2-300 lokale på gaden ved Kvartershuset, heraf ca. 90 pct. etniske borgere. Vi talte omkring 50 synlige politifolk - og dertil var der fire-fem særlige vagter og PET-folk.

Det er de strenge mænd, der (nogle gange med solbriller) prøver at så lidt diskret, men ustandseligt spejdende på alt og alle. Blikket bevæger sig rundt, og de er ikke til at slå et smil af.

DR-TV havde egne vagter med til Korsør - deres kolleger fra TV 2 Øst er jo før blevet overfaldet der, både verbalt og korporligt med stenkast.

Eftersøgte fra Vemmelev-sag

I øvrigt var nogle af Politiets folk på ekstra udkig i f t bestemte signalementer, blev vi fortalt.

Der efterlyses nemlig lige nu flere 'unge mænd med mellemøstligt udseende' for diverse andre forbrydelser i regionen - således to for et overgreb på en pige ved et busstoppested i Vemmelev forleden aften.

Slagsmålet S vs. DF

Vi har fortalt, at Kaare Dybvad nu - 'efter at DF har haft magten i tyve år, men ikke kunnet løse problemerne og bringe ro i hverken samfund eller parallelsamfund' - håner Dansk Folkeparti lidt, og fremhæver at nu kommer Socialdemokratiet og løser problemerne...

Det har affødt en hurtig reaktion fra DF's lokalt-opstillede Martin Henriksen, som jo også læser VDonline.

DF: Flertallet og konventionen

Martin Henriksen påpeger:

'Jeg så lige, at Kaare Dybvad brokkede sig over, at DF ikke fik smidt nogle flere ud.

Men når der fx ikke er flertal for et konsekvent forslag som vores (S, K, V m. fl. stemte imod), så er det jo lige præcis derfor, at der ikke sker mere.

Det er desværre ofte konventionen, der gør, at vi holder på dem. Nævner det lige for god ordens skyld,' kommenterer Martin Henriksen.

Det sidste fra Motalavej er, at Politiet mandag nu beder borgere og befolkning om at anmelde unge kriminelle - og også bidrage med mobiloptagelser af f. ex. vanvidskørsel i gaderne.