Klik og se annoncen

Af John Hansen

Mere end nogensinde er Motalavej i Korsør - den dårlige side af den og hele kvarteret - røget ud i nationalt fokus de seneste dage.

Ministre kaldt i samråd (af Venstres Morten Dahlin, har vi fortalt om), dertil BoligKorsør-møder med ministerier (Ebbe Ahlgren), kontakt mellem S-borgmester og justitsminister (John Dyrby og Nick Hækkerup) og kriseoptræk i Politiet, kommunen og i befolkningen - på baggrund af eskaleret, galloperende uro, ballade, utryghedsskabende adfærd blandt en markant del af lokale, etniske beboere.

Nationalt anliggende

Diverse medier er kørt ud med reportager og beskrivelser.

Mest Berlingske, som den forløbne uge har bragt seks store helsider om Motalavej - kulminerende med Thomas Larsen-kommentaren fredag: Mette Frederiksen er mere bekymret for Motalavej end for åndsfrihed!

Larsens skrev bl.a., at 'mange som satte kryds ved Liste A, vil i stigende grad forvente, at Mette Frederiksen løser problemerne - og ikke kun snakker om dem.'

Det kan indebære straks-udsætninger og ændringer af konventioner og mere effektiv hjemsendelse.

Plus og minus...

Vi har tidligere gengivet diverse tvivlsomme indtryk fra borgere, politi, myndigheder og politikere.

Nogle har fordømt situationen, nogle har prøvet at forsvare en del af uroen og situationen - nogle har savnet en påfaldende tavs udvalgsformand Helle Blak, SF (som hellere vil tage sig af problemerne på Lesbos, siges det) eller mere konsekvens fra Politiet f.eks. overfor vanvidskørsel.

SF-formand: Brug Politiet!

Blaks partiformand i hele Danmarks SF blev fredag i radioens P1 spurgt ind til sine indtryk af og omkring Motalavej.

Og Pia Olsen Dyhr svarede: 'Jeg tænker på, at Politiet skal derned.'

Måske det kunne lyde som om, Olsen Dyhr ikke er specielt orienteret eller opdateret på udviklingen...

Dyhr mener, at der bør sættes hårdere ind fra myndighedernes side.

Ved samme lejlighed ville Pia Olsen Dyhr dog ikke bruge S-leder og statsminister Mette Frederiksens stærke ord om utryghedsskabende og kriminelle indvandrerdrenge (i overmål).

Martin H: Politi og opbakning

Fra højre side er en Martin Henriksen nu kommet ind som Dansk Folkepartis nye folketingskandidat i netop Korsør og Slagelsekredsen.

Martin siger til VDonline: - Det er naturligvis godt, hvis der kommer mere politi. Men politiet skal så også have politisk opbakning til at tage langt hårdere fat, påpeger Dansk Folkepartis nye men erfarne folketingskandidat i Slagelsekredsen Martin Henriksen.

I en ny bog kommer Henriksen med flere bud på hvordan politiet skal tage hårdere fat.

Stop naiviteten!

- Den der ide om at man kan sende nogle pædagoger, advokater eller nogle ekstra betjente hen for at snakke dem til rette er meget naiv. Det kan da godt være, at de arabiske klaner vil opføre sig pænt i en eller anden periode. Men de begynder igen på et tidspunkt, siger Martin Henriksen.

- Derfor mener jeg at politiet skal have besked på at de under ingen omstændigheder må lade sig presse til at forlade de pågældende områder, og at de skal bruge alle midler for at vise hvem det er, der bestemmer. Vi skal simpelthen have magtmonopolet tilbage til staten og politiet, for i dag deler politiet reelt magtmonopolet med de arabiske familieklaner, og det holder på ingen måde, siger Martin Henriksen.

Våben mod klan-aggressivitet

- Så der er ingen vej udenom at politiet i langt højere grad bruger deres våben, når klanerne ikke vil makke ret. De skal flytte sig, når de får besked på det, og de skal gå hjem, når de får besked på det.

Vil de ikke det, så skal politiet advare dem, og makker de ikke ret, så må politiet rydde området med de midler, som de har til deres rådighed. Det indebærer naturligvis også advarselsskud, og i yderste konsekvens, at politiet også bruger deres våben, såfremt de pågældende personer yder modstand, siger Martin Henriksen.

- Jeg ved godt, at det lyder voldsomt. Men det skal til for at vise hvem der bestemmer. Så det er ikke nok med flere betjente sålænge betjentene ikke må gøre det der skal til, slutter Martin Henriksen.

Topfolk til Korsør

Såvel Ebbe Ahlgrens ihærdige indsats som hele den politiske forkuseren har nu også fået flere politikere til at aflægge særlige besøg på Motalavej.

Således skulle hele tre ministre - statsminister Mette Frederiksen, justitsminister Nick Hækkerup og boligminister Kaare Dybvad Bek (p.t. også fung. udlændinge- og integrationsminister), alle Soc. - komme til boligområdet på torsdag aften for bl.a. at mødes med nogle af beboerne.