Klik og se annoncen

Af John Hansen

KORSØR: På lørdag er der maledag for børn ved havnen i Korsør.

Alle interesserede kan bare møde op.

Kunstnerværkstedet Kabeldepotet, Søbatteriet 17 i Storebæltsbyen, har af Slagelse kommune fået tildelt penge fra puljen til sommeraktiviteter for børn og unge på fritids- og kulturområdet.

Fem timers maledag

Pengene er bevilget til at arrangere maledag for børn. Og maledagen er planlagt til nu lørdag den 15. august kl. 11 - 16.

Her vil nogle kunstnere vejlede børnene i at male deres eget maleri på lærred, som de kan tage med hjem.

Der vil også blive hygget om børnene med saftevand og lidt godt til ganen.

Retningslinjerne for bekæmpelse af Corona-smitte vil blive overholdt, fortæller arrangørerne også til Uge Nyt.