Klik og se annoncen

Slagelse: Det er svært at takke nej til gratis mad, og derfor var der også en cirka 50 meter lang kø af sultne og nysgerrige personer, som tirsdag klokken 13 havde taget opstilling i Vestsjællandscentret. Eller rettere: Udenfor centret, for det foregik på arealet lige udenfor indgangen på centertaget. Lige indenfor ligger den nye thai-restaurant 'D'let', og som navnet antyder, så er sortimentet i den lette afdeling: - Det er autentisk thaimad og sundt fastfood, som indehaver Claus Juul formulerer det.

Nemt, hurtigt og sundt

Restauranten ligger lige ved rulletrapperne - der, hvor der tidligere lå 'Cafe Vest'. Man kan sagtens sidde ned og spise - man kan også vælge takeaway. - Konceptet er, at det skal være nemt, hurtigt - og sundt, fortæller Claus Juul. Prismæssigt kan de fleste nok også være med. - Vi siger gerne, at to voksne og to børn kan spise sig mætte for 300 kroner, siger han. Ellers hedder konceptet, at man afvejer det, man vil spise. Og prisen er 12.95 for 100 gram. - Det er også en måde, hvorpå vi begrænser madspild, for folk tager ikke mere, end de kan spise, fortæller Claus Juul.

12 restauranter