Klik og se annoncen

Slagelse: - Vi trænger til varme og oplevelser. Det er det soleklare budskab fra Jesper 'Jethoni' Nielsen, galleri Jethoni på Sorøvej i Slagelse.

- Først var der succes med kunst i påsken og pinsen og udstillingerne i april og maj. De følges nu op med Sommerudstillingen del 1, 2 og 3, hvor første del løber i hele juni.

Det hele markeres med en lille åbningsfernisering på søndag d. 6. juni kl. 13-15. - Der er tale om et nyt initiativ, med spændende historier gemt i hvert et værk fra hver en kunstner, fortæller Jesper Nielsen. Udstillerne er:

Anette Stryker, keramik

Mette Clausen, abstrakt billedkunst

Gitte Gaul, glaskunst

Lise Lykke, billedkunst

Beth Nielsen, intuitiv billedkunst

Torben Nielsen, keramik skulptur

Louise Nordstrøm Hansen, billedkunst

Ole Marstrand, billedkunst

Lise Holm, figurativ billedkunst

Hanne Tønnesen, granitskulptur

Nick Gyllin, stor svensk billedkunst

Celina Christensen, skulptur

Jethoni, pyramide- og klimakunst

Det hele foregår hos Galleri-Jethoni.dk i Popcornfabrikken, Sorøvej 11, Slagelse

Galleriet har fast åbent onsdage og søndage kl. 11-16 samt når flaget er ude og efter aftale.

- Ved ferniseringen på Søndag vil nogle af kunstnerne holde en 'small-artist-talk' og der serveres Popz-Popcorn samt en lille tår til halsen, oplyser Jesper Nielsen.

- Vi overholder alle Covid-19 restriktioner og passer på hinande, som kom trygt. Da galleriet er en butik er der p.t. ikke noget krav om coronapas.