Klik og se annoncen

Grundlovsdag. Den radikale Troels Brandt så både tilbage og frem i sin Grundlovstale ved Skælskør Rådhus Skælskør: Det var som om vejret også gerne ville påpege, at nu skal vi til at mødes ude i det fri. Høj sol, ingen vind og veloplagte politikere lagde Grundlovsdag an til en kommende valgkamp med rimeligt stigende temperaturer i sigte. På Skælskør gamle rådhusplads havde de Radikale og Kristendemokraterne taget opstilling og lagde ud med kaffe og croissanter! Kristendemokraterne blev repræsenteret af Emil Lavsen og De Radikale af spidskandidaten Troels Brandt. Emil Lavsens tale indeholdt primært det vigtige i, at det er mennesket før systemet. Demokrati og respekten for det enkelte menneske er uadskilleligt.

Samarbejde og fælles kurs

- Jeg kan snart se tilbage på travle fire år, indledte Troels Brandt. - De Radikale har været i offensiven i forsøget på at genskabe et byråd, der arbejder for hele Slagelse kommune. Langt fra alt er lykkedes, men meget er blevet forsøgt og mit mandat har arbejdet for fornuften og viljen til at bøje sig mod det, der vil tjene kommunen bedst, såvel på den korte som på den lange bane. Kommunalvalgnatten tilbage i november 2017 og de kaotiske forhandlinger i kølvandet af disse - eller rettere nattens fordeling af magten og posterne - udstillede den manglede politiske fælles kurs og det ville vi ikke være med til.

Tilbage til det gode politiske lederskab