Klik og se annoncen

Korsør: Også i år får de helt unge mulighed for at prøve kræfter med asfalten på Korsør Kart bane.

- Korsør Kart Klubs kart-skole 2021 for drenge og piger mellem otte og 12 år giver interesserede en mulighed for at prøve sporten, uden først at skulle investere i kart og udstyr, oplyser man fra Korsør Kart Klub.

- Krav for at deltage er som nævnt at man er mellem otte og 12 år gammel, minimum højde 135 cm og maximum højde 165 cm. Kurset koster 850 kr. for fem torsdage fra kl. 16.45-19.15.

Man tilmelder sig ved at kontakte klubben på mail til speterjuul@gmail.com. Herefter bliver deltagerne inddelt i hold med seks elever pr. hold.

De enkelte hold mødes til den første 'skoledag' på kartbanen i Korsør, hvor klubbens trænere fortæller lidt om sporten, og eleverne får lov at køre i en rigtig go-kart. Herefter går det løs på torsdage mellem 16.45 og 19.15 i en periode på fem uger, med undervisning i kartsportens regler, svingteknik, bremseteknik og meget mere. Derudover bliver forældrene instrueret i vedligehold af karts, smøring af kæder, tankning m.m.

- Vi afvikler fire hold om året, to i foråret og to i efteråret. Første hold i foråret starter 15. april, og første hold i efteråret starter 12. august.

Datoerne for de enkelte hold i 2021:

Hold 1: 15/4, 22/4, 29/4, 6/5, 13/5

Hold 2: 20/5 (Kr. Himmelartsdag), 27/5, 3/6, 10/6, 17/6

Hold 3: 12/8, 19/8, 26/8, 2/9, 9/9

Hold 4: 16/9, 23/9, 30/9, 7/10, 14/10

- Takket være gode sponsorer kan Korsør Kart Klub stille karts og udrustning til rådighed for kart-skolens elever, som derved får en helt unik mulighed for at prøve motorsporten og stifte bekendtskab med dens regler, disciplin og kammeratskab, oplyser klubben.

Kartene som benyttes på Kart-skolen er DINO/CRG-Karts med Rotax Motorer

Sted: Korsør Gokart Bane, Ørnumvej 25, 4220 Korsør