Klik og se annoncen

Slagelse: Der er nærmest garanti for skønne og forrygende julekoncertoplevelser i Slagelse Teater den 13. december, når den verdensberømte Paul Potts med pianist endnu engang folder repertoiret ud på dansk grund.

Det er femte gang Danmark får glæde af Paul Potts' smukke stemme, og i 2020 venter en helt særlig overraskelse til det danske publikum. Lene Siel er med som gæstesolist, oplyser arrangørerne af turnéen.

- Publikum kan se frem til en varm og underholdende aften, hvor man kan svømme hen til engelske og danske juleklassikere og nyde duetter med de to solister.

Ingen havde nok forventet at få benene slået så meget væk under sig, da Paul Potts i 2007 stillede sig op i talentkonkurrencen Brittain's got Talent, og sang den smukke arie Nessun Dorma fra Puccinis opera Turandot.

Den tidligere telefonsælger vandt som bekendt konkurrencen, og udsendte kort efter sit debutalbum, der stormede op ad hitlisterne og solgte ikke mindre end 3,5 millioner eksemplarer. I dag har den fantastiske sanger opnået stjernestatus

Dansk gæstesolist

Lene Siel er en af Danmarks dygtigste sangerinder med et samlet salg på over 1 million eksemplarer af hendes 11 album. Lene Siel er en af vores mest populære sangerinder, hun har gennem tiden har optrådt med flere verdensstjerner - blandt andet John Denver, Roger Whittaker og ikke mindst Paul Potts.

Lene Siel & Paul Potts var på turne sammen i Danmark i 2012 og nu gentages succesen.

- Publikum vil opleve en glæde, nærvær, eftertænksomhed og klang af højeste klasse når julen synges ind rundt i Danmark, oplyser arrangørerne, KanonEvent og Kanonproduktion.dk

Billetsalg på billetsalg.dk