Klik og se annoncen

Slagelse: Tirsdag d 15 september havde Finn Møller fra MØLLER i mejeriet et ærinde på borgmesterkontoret, han skulle aflevere et frimærke til Slagelses borgmester.

John Dyrby havde købt et af de morsomme frimærker, som Finn Møller laver i keramik. Dette frimærke var dog ikke et tilfældigt eksemplar, men bar titlen 'Borgmesteren' og indeholdt også Slagelses byvåben.

- Jeg har efterhånden lavet mange frimærker med kendte personer, Margrethe, Henrik, Præsidenten og Ministeren, og de kommer når jeg bliver inspireret af noget jeg støder på i f.eks. TV eller radio, siger Finn Møller.

Med værket borgmesteren kom inspirationen dog fra John Dyrby selv.

I forbindelse med signeringen af det store gavlmaleri i Kirke Stillinge, deltog også borgmesteren, ved den lejlighed fik han naturligvis en god rundtur i MØLLER i mejeriets udstilling. De mange frimærker gav en god samtale og masser af grin.

Efterfølgende gik Finn Møller i tænkeboksen, idet John Dyrby kunne jo være et godt emne til et nyt værk, han i løbet af aftenen havde sagt at han aldrig gik med borgmesterkæden - så kom motivet jo næsten sig selv - borgmesterkæden hænger på en knage!

Da frimærket var færdigt, sendte Finn Møller et foto til Borgmesterkontoret - nærmest for at John Dyrby kunne få lov til at give sin kommentar, men det endte så med at komme til at hænge på Slagelses Borgmesterkontor.