Klik og se annoncen

Isbar. Kjærstrups mobile isbar holder igen i år ved Stillinge Strand

Stillinge: - Fra onsdag d. 23. juni kl. 11.00 kan lokale og turister omkring Stillinge strand køle ned i sommervarmen med bornholmske lækkerier, når Kjærstrups mobile isbar igen holder på Stillingevej 73 (overfor den store parkeringsplads) ved Stillinge Strand ved Slagelse, oplyser Erik Sørensen. Han fortæller at Kjærstrup er en familieejet bornholmsk virksomhed med 20 års erfaring i chokolade og konfekture.

- Virksomheden er især kendt for deres flødebollesoftice, som findes i flere varianter og består af en stor hjemmelavet flødebolle med softice og topping ovenpå. Og dem kan folk i Stillinge Strand altså nu igen nyde i løbet af sommerferien, fastslår Erik Sørensen.

Ud over flødebollesoftice finder man også i år kugle-is fra Bornholms ismejeri, softice med chokolade-topping og kølige chokoladedrikke i Kjærstrups mobile isbar.

Som noget nyt i år sælges også iskaffe, irsk kaffe, bornholmsk gin & tonic og tre slags øl fra Svaneke Bryghus.

Der vil løbende komme friske forsyninger af flødeboller og andre lækkerier fra Snogebæk på Bornholm, hvor Kjærstrup har deres produktion.

Kjærstrup vil iflg. Erik Sørensen forsøge at holde åbent i isbaren alle dage fra 23. juni til starten af august fra kl. 11.00 til 21.00, og de glæder sig til at byde lokale såvel som turister velkommen.

- Vi laver også en lille gimmick: Hver 10. solgte flødebolle softice i perioden onsdag den 23. juni til og med søndag den 27. juni er gratis.