Klik og se annoncen

Af Henny Ferrold

Slagelse: Covid-19 har sat en stopper for mange ting i det forløbne år. Det gælder også udleveringen af hovedpræmien fra sidste års lokale julekalenderleg med Den Lille Kastaniehest.

Ida Nielsen, 14 år og elev i 8.D på Marievangsskolen i Slagelse, blev udtrukket som den heldige vinder af en lækker gamerstol og et skrivebord fra Møbler & Design i Slagelse, men den langvarige coronanedlukning satte i første omgang en stopper for udleveringen af præmien. Indtil forleden, hvor Ida lagde vejen omkring møbelforretningen på Kongstedvej for at se sin gevinst, som hun er rigtig glad for.

- Det er en fin præmie, konstaterer Ida, som gennem fem år har været en trofast delager i den lokale julekalenderleg, og ser frem til at gamerstol og skrivebord snart kan blive installeret på værelset.