Klik og se annoncen

Slagelse: I dag onsdag d. 21. april genoptager gardehusarregimentets hesteskadron byridtet i Slagelse, efter en lang corona-pause.Dermed kan man igen opleve det flotte syn, når eskadronen rider igennem Slagelse Midtby.

- Vi glæder os helt vildt. Vi har været lagt i vinterhi på kasernen siden før jul, i forbindelse med stramningen af forsamlingsforbudet, fortæller Christian Eilschou Holm, major og chef for hesteskadronen. Han forventer at der bliver omkring 30 deltagere i dagens byridt, som bliver det allerførste for den nuværende hold. - De startede deres værnepligt i august, og har indtil nu bare trænet herhjemme på kaserne. De glæder sig til at vise, hvad de kan, og til at spille Slagelsemarchen på Rådhuspladsen, fastslår Christian Holm. Hesteskadronen starter sit byridt kl. 12.30 fra Antvorskov kaserne og rider ind på Schweizerplads/Rosengade (kommer fra Løvegade) kl. ca. 12.55..

Hele ruten ser sådan normalt ud: Slotsalléen - Slotsgade - Bredegade - Korsgade - Løvegade - Christiansgade - Frederiksgade - Schweizerplads - Jernbanegade - Frederiksgade - Christiansgade - Rosengade - Fisketorvet - Nygade - Fisketorvet - Rådhuspladsen - Skolegade - Skovsøgade - Nielsensminde - Klingeberg - Hestemøllestræde - Fruegade - Slotsgade - Slotsalleén

Næste byridt er planlagt til d. 28. april - herefter en lille pause til d. 26. maj.