Klik og se annoncen

Af John Hansen

GOLFSPORT. Både TGS Trelleborg og KGK Korsør er klar til Golfens Dag på søndag 25. april. Fra kl. 10 er alle velkomne - men husk tilmelding. TGS i Slagelse havde i øvrigt vellykket Åbent hus-dag sidste søndag

KORSØR-SLAGELSE: Vi står igen overfor en stor, stor golf-weekend.

Såvel TGS Trelleborgklubben i Slagelse (allerede 70 tilmeldte forleden dag) og KGK Korsør er aktivt med i Golfens Dag.

Ifølge Poul Møller fra Korsør Golf Klub bliver netop søndag den 25. april en ganske særlig dag - 'hvor du absolut må ud i det fri for at spille golf.'

Korsør Golf Klub byder velkommen til en totaloplevelse, fortæller Møller videre.

'Nu har du muligheden for at komme ud i en smuk natur og samtidig prøve den sport, hvor alle kan være med.

På Golfens Dag har du tilmed muligheden for at få din nysgerrighed stillet i en klub med et godt socialt miljø samt en afslappet og uformel stemning.'

Unge og lidt ældre...

Korsør Golf Klub byder indenfor netop på søndag den 25. april kl. 10 - 14, som vi også berettede det i sidste uge.

Fra kl. 10 - 12 er der en særlig spændende event for de yngste, hvilket vil sige fra 4 år.

Både formiddag og eftermiddag er der lagt et spændende program, der giver et godt førstehåndsindtryk af, både hvad golf er for en størrelse, og hvad Korsør Golf Klub generelt kan byde på.

'På grund af Covid 19 restriktionerne beder vi om tilmelding, hvilket kan ske på tlf. 58 37 18 36 eller på mail golf@korsoergolf.dk.

Efter en velkomst og orientering om dagens program vil klubbens trænere være klar til at lade dig prøve golfsvingets mange facetter. Dette følges op med muligheden for at spille er par rigtige golfhuller,' fortæller Poul Møller til Ugeavisen.

Junglegolf for de yngste

Junglegolf er også med - en aktivitet for de yngste børn. Konceptet danner rammen for, at børn introduceres til det at spille golf på en sjov, simpel og legende måde.

Jungletræf er en mulighed for at være en del af et fællesskab omkring golf og leg. Derfor er det en god idé, at tage børnene med - junglegolfbanen står klar. Juniormiljøet i Korsør Golf Klub er noget særligt.

KGK mod toppen...

Det er ikke nogen hemmelig, at man i KGK er stolte over, at vise klubben og banen frem. Mange forbedringer på og uden for banen i de seneste år har givet Korsør Golf Klub et kvalitetsløft, der har givet genlyd i golfkredse, og som løfter klubben op blandt landets bedste. Dette år er ingen undtagelse.

Det, der sidste år var et stort tilløbsstykke, nemlig rhododendronparken er blevet dobbelt så stor. 800 rhododendrons byder alle og enhver velkommen. Og så det, der glæder alle golfspillere, nemlig et nyt vandingssystem, der gør, at klubben uanset vejret kan præsentere 18 grønne fairways.

Golf gavner

Poul Møller: 'Golf handler for mange om livslang kærlighed og derfor om en sport for livet uanset alder, køn og kondital. Ã?n ting er dog sikkert, nemlig at en runde golf for de fleste mennesker bidrager væsentligt både til den fysiske og mentale sundhed. I Korsør Golf Klub slapper man tilmed af i godt selskab - sammen med 950 andre medlemmer i alle aldre.

Både begynderudvalg og juniorudvalget har sørget for, at der er mulighed for også at vinde en række prøvemedlemskaber...'

Slagelses søndag

Vi bringer her også et glimt fra sidste søndag, hvor TGS, Trelleborg Golfklub Slagelse, afholdt åbent hus på banen ved Skovse.

Herfra meldes om mange fremmødte og et højt aktivitetsniveau.