Klik og se annoncen

Bil-succes for Gert og Lars: Der blæser stærke medvinde hos REA Erhvervsbiler, for virksomheden, der sælger nye og brugte erhvervskøretøjer, er blevet bedst sælgende forhandler for både Iveco og Fiat Professional i 2020.

ERHVERV: REA Erhvervsbiler som udelukkende henvender sig til erhvervssegmentet har haft godt travlt i 2020. Selv med udfordringer har man kunne opnå den flotte hæder.

- Vi er stolte af, at være bedst sælgende forhandler i Danmark. Vi har tydeligt kunne mærke en travlhed, især hos vores kunder i byggebranchen og distributionen. Kunderne har efterlyst totalløsninger og det har vi kunne give dem, siger indehaver af REA Erhvervsbiler, Gert Hansen.
En Gert Hansen, der er særdeles kendt og anerkendt her i Slagelseområdet og på Vestsjælland.

God start for Fiat Professional

Virksomheden med afdelinger i Slagelse, Roskilde, København og Næstved har eksisteret siden 1997, og har Iveco forhandling og serviceværksted i de fire afdelinger, men som nu også rummer Fiat Professional serviceværksted i Roskilde og Slagelse afdelingerne, samt salgsafdeling i Slagelse.

Fiat Professional blev først en del af sortimentet i september 2019, men er allerede blevet den ædst sælgende forhandler' i 2020. Det samme gælder for Iveco, hvor man kan bryste sig af være 'Årets forhandler'. Ifølge Gert Hansen bærer REA Erhvervsbilers nyeste ansatte en stor del af æren for, at Fiat Professional har fået den gode start.

- Vi ansatte Lars Østergaard som salgschef den 1. marts 2020, og på kun ti måneder har han formået at løfte salget af Fiat Professional, så vi kan kalde os ædst sælgende Fiat Professional forhandler'. Det sætter barren højt for fremtiden, pointerer Gert Hansen.

Ambitiøs og målrettet

35-årige Lars Østergaard fra Sorø betegner sig selv som temmelig ambitiøs og ekstremt målrettet. Han sætter sig mål - og når dem!

- Jeg har altid været glad for erhvervsbilsegmentet, og jeg kan godt lide at få ting til at ske. Normalt sætter jeg mig et ambitiøst mål, for så ved jeg, at det kræver hårdt arbejde at nå derhen. Men det gør mig også mere fokuseret og målrettet, for mit job er både en livsstil og en hobby, siger Lars Østergaard som tidligere i sin karriere har været kåret som 'årets sælger' og ædst sælgende'.

- Da Gert kontaktede mig med henblik på jobbet som salgschef i REA Erhvervsbiler, så kunne jeg mærke en ro i maven. Gerts væremåde minder mig meget om min egen far, og med udsigten til nye udfordringer og nye muligheder forude på en god og stabil arbejdsplads, så var det dét, der fik mig til at tage springet, forklarer Lars Østergaard.

Salgschefens mål for REA Erhvervsbiler var dog også at blive Danmarks største forhandler af Fiat Professional inden for 3 år, men det nåede han allerede på ti måneder. Samarbejdet med importørerne har fungeret upåklageligt, fortæller han.

Unik tilgang til kunderne

Dette samarbejde er, ifølge Christian Christensen, salgsdirektør for FCA Denmark A/S og importør af Fiat Professional, ganske gensidigt.

- Vi har et nært og godt samarbejde med REA Erhvervsbiler, som altid er både målrettet og konstruktivt. Sådan et samarbejde kommer kun i stand, hvis der er en løbende dialog. Lars Østergaards ekstreme fokuserede indsats, ihærdighed og vedholdenhed kommer til udtryk i dét, han leverer. Han er god til at finde de rette løsninger til kunderne, og hvis der er udfordringer i en given situation, så finder vi sammen en løsning på det, siger Christian Christensen. Han fortsætter:

- Der er ingen tvivl om, at Lars' indsats kaster noget af sig, og vi kunne tydeligt mærke en forandring, da han blev ansat hos REA Erhvervsbiler. Hans tilgang til jobbet og kunderne er ret unik, siger han.

Hvis man vil vide mere om REA Erhvervsbiler, så kan man gå på hjemmesiden www.rea.as