Klik og se annoncen

Slagelse: Ingen tvivl om at corona-restriktionerne sætter sine spor - også hos Vestsjællands Teaterkreds.

- Normalt rummer Slagelse Teater 612 pladser, p.t. råder vi kun over 342, fortæller Flemming Pedersen, formand for Vestsjællands Teaterkreds. - Da vi startede billetsalg helt tilbage i maj måned var det med en tro på, at vi kunne spille som 'normalt' til sæsonstart i september. Med en fuld sal. Men sådan gik det jo desværre ikke, konstaterer Flemming Pedersen.

- Vi solgte hurtigt rigtig mange billetter - og pludselig havde vi solgt mere, end de gældende corona-restriktioner tillader i salen. Vi måtte derfor tænke alternativt. Skulle vi skuffe en masse mennesker, eller skulle vi forsøge at købe ekstra forestillinger. Valget var egentlig ikke så svært. Vi er til for vores publikum, og vores økonomi kan godt kan bære en sæson, hvor vi kommer ud med et underskud. For det er selvfølgelig dyrt at købe så mange ekstraforestillinger, når salen ikke må fyldes. Forhandlingerne gik i gang med de mange producenter, og det er faktisk lykkedes os at skaffe hele fire ekstraforestillinger, som ligger i direkte forlængelse af de oprindelige datoer, fortæller en glad formand.

Stig & Vennerne akustisk

Stig Rossen har været en fast gæst de sidste sæsoner hos Vestsjællands Teaterkreds. Både med sin hyldest til John Mogensen og til Flemming 'Bamse' Jørgensen. I denne sæson er det den populære hyldest til Bamse, der er på programmet. Stig Rossen og de resterende medlemmer af Bamses Venner, Peter Bødker, Frank Thøgersen og Anders Lampe spiller alle Flemming 'Bamse' Jørgensens største hits, udført med respekt og kærlighed. Den oprindelige koncert finder sted torsdag 28. januar 2021. Ekstraforestillingen følger dagen efter, fredag 29. januar 2021.

Eks-mænd

Niels Ellegaard og Henrik Lykkegaard er de to medvirkende i komedien Eks-mænd, der er en humoristisk fortælling om to mænds rejse gennem Europa på slidte dæk og halvtom tank. De to har absolut intet til fællesâ?¦ på nær: Rygproblemer, manglende stedsans, en eks-kone og en tætpakket midtvejskrise i bagagen. Med deres helt særlige humoristiske timing og figurtegning fortsætter de to herrer deres succesfulde parløb. Den oprindelige forestilling spiller lørdag 27. februar 2021. Ekstraforestillingen spiller dagen efter, søndag 28. februar 2021.

Farinelli

I foråret måtte Vestsjællands Teaterkreds aflyse La Traviata pga. corona. Nu kommer Guidopera til Slagelse med deres næste store opsætning, Farinelli. En operette i to akter - med gennemslagskraft og masser af godt humør. Der garanteres et hav af velkendte og elskede sange, som publikum har i ørerne længe efter at have forladt teatersalen. Den oprindelige forestilling opføres lørdag 13. marts 2021 kl. 15.00. Ekstraforestillingen følger om aftenen samme dag kl. 19.30.

Sommer i Tyrol

Sommer i Tyrol er kendt og elsket af de fleste. Hvem kan ikke nynne med på â??Ja, ja, ja - nu kommer jeg' og â??Man kan jo ikke gøre for, at man har charme'. Instruktør Rolf Heim har i denne version fra Folketeatret bearbejdet Sommer i Tyrol med en kærlig hilsen til komedieserien â??Halløj på Badehotellet' og et skævt blik på den danske filmversion af denne elskede, musikalske komedie. Der var fra sæsonstart allerede planlagt to forestillinger henholdsvis fredag 26. og lørdag 27. marts 2021. Det har dog vist sig ikke at være nok, så nu er der arrangeret en tredje forestilling søndag 28. marts 2021.

Billetter

Der er stadig billetter til alle ekstraforestillinger, som kan købes på Vestsjællands Teaterkreds hjemmeside teaterkreds.dk eller på Slagelse Teater fra en time før alle forestillinger.