Klik og se annoncen

Skælskør: Så er gruppen Det` bare Damer igen klar med en varieret kunstudstilling i Skælskørs gamle rådhus på Gammeltorv, i stueetagen og fængslerne.Temaet er denne gang 'Farver der fryder'. Brian Hansen fra Sandved har malet plakatbilledet.

- Fernisering er søndag d. 16. maj kl 14. Åbningstalen holdes af humorist, debattør og lokalpatriot Steen Andresen. Talen holdes på rådhustrappen, og de fremmødte gæster kan så fordele sig i passende afstand på torvet.

Der er ingen servering i år, kun sprit til hænderne! Der er heller ingen musik, men gæsterne og udstillerne er velkomne til at give et par numre, pointeres det fra arrangørerne.

- Om nødvendigt vil gæsterne blive lukket indenfor i hold, alt efter retningslinjerne til den tid.

Udstillingen varer til og med mandag d. 24. maj, og øvrige åbningstider er hver dag fra kl 11 til 17.

Der er gratis èntre og alle er velkomne!