Klik og se annoncen

Af John Hansen

OPLYSNING. Nu er LOF i Slagelse-Korsør-Skælskør klar med en masse tilbud til læserne, også online. Skoleleder Helle Magh tilbyder oplysning, fællesskab og ny personlig udvikling for den enkelte. 'Udnyt da tiden - også i en coronatid,' opfordrer Peter Kær fra Kunsthøjskolen

SLAGELSEOMRÅDET: Vestsjælland har i årtier været begunstiget af aktive, dygtige aftenskoler og oplysningsforbund med rigtigt gode ledere og medarbejdere.

Sådan er det heldigvis fortsat, her hvor skoleleder Helle Magh fra det lokale LOF fortæller om det seneste on line-udsendte program.

Fællesskab

Aftenskole er lig med fællesskab om læring. Det har vi særligt brug for, i en tid, hvor vores tilværelse er stærkt begrænset...

Også derfor har LOF flere spændende undervisningstilbud online.

- Lær sprog, få tegneundervisning, tag på kunsthøjskole eller få energi i kroppen på vores motionshold! Alt sammen helt coronasikkert - hjemme fra din stue! Påpeger Helle Magh.

Tilbud til alle

Helle fortæller til Ugeavisen: - Selvom vi skal holde afstand, er det vigtigt, at vi kan få ny viden og inspiration, og at vi kan dyrke vores interesser sammen med andre på en tryg måde.

Derfor har landets LOF-aftenskoler samlet sine bedste online-tilbud i et flot katalog.

- Som oplysningsforbund har vi en særlig forpligtigelse til at tilbyde meningsfulde aktiviteter og fællesskaber til alle. Det gælder særligt i denne tid, hvor mange mennesker ikke har adgang til de fællesskaber, de normalt er en del af. Derfor har vi skruet op for vores digitale tilbud, pointerer skoleleder i LOF Slagelse-Korsør-Skælskør Helle Magh.

Kunsthøjskole

LOF har tilbudt onlineundervisning løbende siden sommeren 2020.

Den første runde af Kunsthøjskolen med Tv-vært, journalist og kunsthistoriker Peter Kær som vært blev udbudt i februar og hurtigt udsolgt. Derfor har LOF besluttet at gentage højskolen succesen med start den 15. marts, så flere får mulighed for at få indblik i kunsten.

Ifølge Peter Kær handler det om at få det bedste ud af situationen.

- Vi kan bruge denne tid til at kigge indad og bevare optimismen, indtil der kommer nogle muligheder for at komme rundt igen. Mens vi venter, kan vi så sætte os ind i noget, som vi synes er interessant og spændende, siger Peter Kær, der underviser på LOF's online kunsthøjskole.

Sprog, tegning, bevægelse

Mens vi venter på muligheden for at rejse, mener LOF man kan bruge tiden på at lære eller finpudse et fremmedsprog, så som tysk, fransk eller spansk.

- Du kan gå til tegning og lære at tegne postkort i hånden, eller lære at tegne digitalt med tegneprogrammet Paint. LOF tilbyder også undervisning i at sætte sin egen hjemmeside op i programmet WordPress og i at bruge Facebook og Instagram for begyndere og øvede.

Energi i kroppen

Mange savner inspiration til at få energi i kroppen og holde sig selv i gang. Derfor har LOF både bevægelseshold, der får pulsen op samt yoga, meditation og Chi gong, til dem der vil arbejde kroppen igennem nænsomt og roligt sammen med en underviser.

Hør for eksempel Persille Ingerslev.

- Persille Ingerslev gør dig klogere på grøntsager og gendyrk. Design dit drømmehjem i et andet foredrag. Få svar på om Holger Danske levet i virkeligheden eller hvordan nomaderne har præget det moderne spisebord? Mød også Arkæolog og filosof Rune Rattenborg som udfolder historien om Mellemøsten.

Gode erfaringer

Skoleleder Helle Magh glæder sig over de meget forskellige online-aktiviteter.

- De fysiske fællesskaber er stadig kernen i LOF, og det er det, der driver os.

- Men det er bestemt muligt at opbygge en god ramme om vores aktivitet og en følelse af fællesskab online. Derudover kan onlineundervisningen være en god forsmag på en aktivitet, man kan tage op, når samfundet åbner igen.

- Se alle LOF's tilbud på vores hjemmeside lof.dk/slagelse. Her kan du også følge med i, hvornår og hvordan aftenskolen genåbnes, slutter Helle Magh.