Klik og se annoncen

Elbil. I weekenden d. 27.-28. marts har Volkswagen Slagelse danmarkspremiere på den nye ID.4 - Volkswagens første 100 % elektriske SUV. Til priser fra 319.995 kr., en rækkevidde op til 518 km og et rummeligt interiør inklusiv et 543 liter stort bagagerum er ID.4 en oplagt elektrisk SUV til familien Bilbyen Slagelse: I efteråret 2020 satte Volkswagen for alvor strøm til mærkets elektriske omstilling og introducerede den innovative ID.3 - det elektriske alternativ til en Golf og Årets Bil i Danmark 2021. Nu tager Volkswagen det næste skridt i udrulningen af en ny generation af banebrydende elbiler og introducerer ID.4, der har danmarkspremiere hos Volkswagen Slagelse i weekenden den 27.-28. marts kl. 11-16. ID.4 er bygget på samme MEB-platform som ID.3, hvor et stort litium-ion-batteri er integreret i gulvet mellem akslerne, og en kompakt elmotor trækker på baghjulene. Denne konstruktion giver sammen med den lange akselafstand på 2.766 mm et interiør, der i rummelighed matcher biler i klassen over ID.4. Der er masser af plads til familie og pladskrævende fritidsaktiviteter, da ID.4 har et bagagerum på 543 liter, der kan udvides til 1.575 liter. 21 cm frihøjde gør ID.4 terrænduelig, og muligheden for at montere tagrælinger med en bærevne på 75 kg og et svingbart træk med elektrisk frigørelse og en trækevne på 1.000 kg (12% stigning) /1.200 kg (8% stigning) gør den elektriske SUV til en alsidig bil.

100% digitaliseret cockpit og Open Space-interiør

Førerpladsen i ID.4 er enkelt opbygget og konsekvent digitaliseret, og betjeningen af bilens funktioner sker intuitivt via touch-paneler og infotainmentsystems 10' eller 12' touchskærm samt stemmebetjening. Visse versioner af ID.4 er udstyret med et head-up-display med augmented-reality-funktion, hvor displayets informationer projiceres op på frontruden og ser ud som om de kommer til syne 3-10 meter foran bilen. Alle versioner af ID.4 er udstyret med Discover Pro navigationsanlæg, der giver adgang til diverse online services via Volkswagen We Connect Start. Afhængig af udstyrsvariant har ID.4 avancerede IQ.Drive-assistentsystemer som Travel Assist og IQ.Light-LED-Matrix-forlygter med dynamisk fjernlysassistent, der gør kørslen mere komfortabel og sikker. Topmodellen ID.4 Pro Max er udstyret med et progressivt styretøj, adaptiv undervogn og køreprofilvalgsfunktion, og sammen med bilens lave tyngdepunkt og gode vægtfordeling giver det en køreoplevelse i særklasse.

Elektrisk SUV-appeal i mange varianter