Klik og se annoncen

Af John Hansen

Den store Motalavej-uge åbnede denne mandag med besøg i Korsør af bl.a. Pia Kjærsgaard og DF-retsordfører Peter Skaarup.

De to absolutte topfolk fra Dansk Folkeparti så på forholdene - og gæstede også BoligKorsørs formand Ebbe Ahlgren.

Uddan nu flere betjente!

Og fra DF-lederen Peter Skaarup lød det bagefter til os:

- Socialdemokratiet har tilkendegivet, at de gerne vil have mere politi på Motalavej. Det er naturligvis en god ting, men det kræver også at der uddannes flere betjente end det, som regeringen lægger op til, så det ikke bare bliver ved de fine ord, påpeger Peter Skaarup, der er retsordfører for Dansk Folkeparti.

Vil lytte til borgerne

Peter Skaarup finder det også vigtigt, at vide, hvad de lokale borgere selv føler og mærker:

- Vi vil også lytte til de ønsker, som rører sig i Korsør, Slagelse og omegn, og det gælder naturligvis også vores lokale DF'ere og vores nye folketingskandidat Martin Henriksen, tilføjer Peter Skaarup.

Hvad vil S egentlig?

Martin Henriksen er rutineret, men nyopstillet til folketinget i netop Slagelse og Korsørområdet.

Og Martin trækker frem netop her:

- Det er godt, at Peter og Pia kommer ud og sætter fokus på problemstillingerne. Jeg kan også forstå, at statsministeren kigger forbi, så jeg håber at det politiske pres får en effekt.

Jeg er enig med Peter i at det altid er godt med mere politi, men jeg håber også at vi kan få smidt ballademagerne ud. Og helt ud af landet!

Det kunne være interessant at finde ud af om Socialdemokraterne vil være med til det, siger Martin Henriksen, der er folketingskandidat i Slagelsekredsen for Dansk Folkeparti.