Klik og se annoncen

Tågerup: Store Bededag den 30. april kl. 10 åbner Birkegårdens Haver for sæson 2021. Gartnerne er ved at gøre haverne klar til publikum, nye varer til butikken er ved at blive pakket ud, caféen er shinet og nye dyr er flyttet ind på gården. I forårshaverne er kirsebær- og magnolietræerne begyndt at blomstre, og de bliver flotte i år, da frosten ikke har taget deres blomster. Og så er narcisserne, påskeklokkerne og tulipanerne i fuld gang med at springe ud.

- Vi har masser af plads under åben himmel, så 2020 blev et okay år, og specielt i ferieperioderne gik det godt. Men vi er spændte på hvordan 2021 bliver, specielt maj og juni hvor ikke så mange er blevet vaccineret endnu. Det kræver lidt mere planlægning, når man skal have en test inden. Men vi kan kun vente og se, hvad der sker. Vi er lige kommet med på The Danish Clubs nye Top 50's liste over de flotteste haver i Danmark, fortæller indehaveren Merry.

Nye dyr på gården

Hun fortæller også at havernes dyreområde er et meget populært område.

- Her har vi fået nye specielle duer og hønseracer, som er flyttet ind i den nye hønse-voliere. Gotlænderfåret Dea er flyttet ind, og hun har lige fået to søde lam. Dea har også to adoptivbørn. Vædderen Villy er flyttet ind, så vi håber at få cameroun lam senere, kunekune ornen Gunner skulle gerne blive far til små kunekune grisebasser i juni. Jeg må ikke glemme, at der også kommer mange gedekid senere. Så børnene kan godt begynde at glæde sig. Som noget nyt må jer med sæsonkort godt komme og hilse på dyrene også uden for sæsonen. Vi har i øvrigt tilbud på sæsonkort frem til den 2. maj - tjek www.birkegaarden.dk, fortsætter Merry.

25-års jubilæum

Sidste år var det 50 år siden Finn købte Birkegården, og i år har Birkegårdens Haver 25-års jubilæum den 1. juli, det fejres på dagen med musik og gratis kagebord til havens besøgende.

- Det har været 25 år i modgang og medgang - og hvis I spørger os, om vi ville gøre det igen? Så ja, men der var en hel del ting, som blev gjort anderledes. Den største fornøjelse ved at have Birkegårdens Haver er, at vi kan glæde så mange af jer besøgende både børn og voksne, slutter Merry.

Events i 2021

Allerede i Kristi Himmelfart-ferien kan I opleve de første Børnedage med skattejagt, atv-kørsel, pinata m.m. Birkegårdens Haver har mange events, men en skal fremhæves - Western Weekend den 14. og 15. august med masser af konkurrencer og underholdning begge dage af country-gruppen Bibbi og Snif. Arrangementet blev taget af programmet i 2020 pga. corona-situationen, men i august i år burde det kunne lade sig gøre at skrue op for musikken og servere kolde fadøl. Tjek events på www.birkegaarden.dk.

Coronapas

Ifølge retningslinjerne er det påkrævet, at I har Coronapas med - enten at du er færdigvaccineret, har en negativ test som max er 72 timer gammel eller har bevis for, at du har haft corona, også selv om du ikke planlægger at besøge caféen.

Åbningstider: Hver dag fra den 30. april til 26. september fra kl. 10-18, i efterårsferien og til jul.