Klik og se annoncen

Slagelse: Hvad kan vi lære af rockens verden, når det handler om ledelse og det at drive virksomhed? Med kreative metoder, der er hurtige, agile, kompromisløse og kollektive arbejder rockbands med essensen af innovation.

Onsdag d. 16. juni kl. 17 inviterer Slagelse Erhvervscenter lokale virksomheder med på en rejse ud på og bag de store scener og giver adgang til rockmusikkens intime metoder til at skabe originalt og autentisk hitmusik. - Rockmusikkens skabelsesmetoder er hurtige, spontane og meget intense - og passer netop derfor perfekt ind i fremtidens krav til innovation, hvad enten dit fokus er på nye produkter og services eller på dit eget liv og din karriere.

Jesper Binzer, forsanger og guitarist i D-A-D, og Thomas Geuken, fremtidsforsker og erhvervspsykolog, sætter i Rock din virksomhed fokus på, hvordan man forløser et kollektivt og kreativt potentiale i et band samt de dilemmaer, som opstår i mødet mellem en passion og en forretning.

I Rock din virksomhed løfter Jesper Binzer samtidig sløret for nogle fantastiske anekdoter fra D-A-D's øvelokale og turnéer. I samarbejde med fremtidsforsker Thomas Geuken bliver de skåret ned til konkrete livsgreb til, hvordan man får rockens energi og kreative processer ind i sit arbejdsliv eller sin virksomheds DNA.

Det er gratis at deltage for virksomheder, tilmelding er dog nødvendig via slagelseerhvervscenter.dk/arrangementer.