Klik og se annoncen

- Vi åbner den 1. maj. Men vi starter ikke med en fest. Det må vi jo ikke. Det er budskabet fra direktør Tom Frederiksen, Bin2Bil, mens håndværkerne har travlt med færdiggørelsen af Bin2Bils 4.250 kvm. store, nye bilhus på Asienvej 3 i Slagelse, hvorfra der fremadrettet vil være salg af både Hyundai, Ford og Volvo.

- Da håndværkerne ikke er helt færdige, bliver det en kontrolleret åbning, hvor vi i den første periode vil koncentere os om at komme ordentligt på plads. Men vi åbner, og vil være klar til salg af biler samt reparationer, både mekaniske reparationer og skader, fortæller Tom Frederiksen, som understreger at alle covid-regler og 'no touch'-principper overholdes.

- Vi holder afstand, spritter bilerne af og bruger handsker. Vi kan også tilbyde at hente og bringe bilerne til service, eller lave en videopræsentation af bilen.

- Man kan booke tid allerede nu på tlf. 58551000, eller på bin2bil.dk

Ny eftermarkedschef ansat

- Vi har sikret os at vi har biler nok til at starte med, og vi har taget nogle foranstaltninger, som gør at vi kan starte op, oplyser Tom Frederiksen, som glæder sig over at have fundet en dygtig ny eftermarkedschef til Slagelse-afdelingen: Jesper Juul Kjeldsen, som kommer fra en stilling hos Slagelse Autodele, hvor han har været ansat i 21 år. Hos Bin2Bil bliver han ansvarlig for værkstederne, både pladeværksted og mekaniske værksteder, samt reservedele.

Jesper Juul Kjeldsen, 42, er gift og far til to, og bor i Slots Bjergby. Fritiden bruges blandt andet på golf og på Slagelse Svømmeklub, hvor Jesper er stævneansvarlig. Lige nu er der dog først og fremmest fokus på BIn2BIl, og den ny eftermarkedschef glæder sig til opgaverne. - Det er stort for mig at få lov til at være med til at opbygge et helt nyt bilhus, det er jeg stolt af.

Også staben i salgsafdelingen er på plads. To medarbejdere kommer fra Bin2Bil i hhv. Holbæk og Kalundborg, og fire nye er ansat. Erhvervssalg varetages af Frederik Riisegaard Jensen. Øvrige medarbejdere i salgsafdelingen er Christina Marostordai, Johan Buchwald Johansen, Steffen Skov, Lars Gotfredsen og Flemming Bøegh.

Nye modeller

På bilsiden er der interessante nyheder hele vejen rundt. I Hyundai-afdelingen bl.a. den helt ny Hyundai i10, hos Ford den ny Ford Kuga plug-in hybrid, og hos Volvo XC 40 plug-in.

På medarbejdersiden kommer en del af den ny forretnings Volvo-personale fra Næstved, hvor Bin2Bil lukker sin afdeling. Næstvedafdelingen flytter den sidste uges tid op mod åbningen i Slagelse,

- Vi vil egentlig gerne være i Næstved, men har ikke kunnet kunnet få enderne til at nå sammen til at det var en god idé, og vi har ikke kunnet blive enige med Volvo om at der skulle være en Volvo-repræsentant i Næstved, fortæller Tom Frederiksen.

Mekanikerne fra Selandia (Ford, red.) flytter d. 4. maj, og d. 5. maj er de klar til at skrue på Fordbilerne hos Bin2bil i Slagelse.

- Vinter- eller sommerhjul der ligger til opbevaring i Næstved eller Selandia, flyttes med til Asienvej i Slagelse, hvis ikke andet er aftalt.

Åbningsfest efter sommerferien

Ved åbningen af Bin2Bil i Slagelse vil der være i alt 27 medarbejdere, som er klar til at servicere kunderne, oplyser Tom Frederiksen.

- Så hold dig ikke tilbage: vi opfylder kravene om 4 kvm. pr. kunde, men vi vil søge at begrænse at forretningen bliver for fyldt.

- Men vi vil meget gerne ha' besøg, understreger Tom Frederiksen.

- Og efter sommerferien holder vi en stor åbning af huset, når covid forhåbentlig er reduceret kraftigt, og vi er helt klar!