Klik og se annoncen

Slagelse: Der har været mange triste historier under coronakrisen, og mange butikker har haft det mere end svært. Men der er absolut også succeshistorier.

Blandt andet hos Bilka Slagelse, hvor antallet af ordrer i Bilka ToGo er eksploderet. Mange har nemlig fået øjnene op for, hvor let det er at sidde hjemme i sofaen og bestille varerne online, og samtidig holde afstand.

Varerne afhentes i ToGo-området på parkeringspladsen. Man behøver ikke engang at stå ud af bilen: ToGo-medarbejderne åbner kundernes bagagerum og læsser varerne ind.

Aktivitet firedoblet

- Vi har oplevet en kæmpestor interesse for vores BilkaToGo løsning i Slagelse, og vores aktivitetsniveau er mere end fire-doblet i forhold til samme periode sidste år.

Det fortæller Lasse Schjelde, sektionschef Groceries/Nearfood & ToGo i Bilka Slagelse.

- Vi har været ude og ansætte en masse medarbejdere i forbindelse med corona, og vi er stadig på udkig efter flere nye folk til vores ToGo.

Lasse Schelde fortæller at en del medarbejdere i første omgang blev ansat på tidsbegrænsede kontrakter. - For vi vidste ikke, hvad vi stod overfor. Men de fleste af dem er faktisk blevet vekslet til fastansættelser.

I dag tæller ToGo-afdelingen 35-40 medarbejdere.

For selv om aktiviteten lige nu ikke er helt på højde med søgningen under de første uger af corona-krisen, er der iflg. Lasse Schelde rigtig mange, som har fået øjnene op for, hvor nemt det er at sidde hjemme i haven eller sofaen og bestille sine varer, frem for selv at bruge tid på at finde tingene i det store varehus.

- Kunderne bliver hængende, når de finder ud af hvor nemt det er at få pakket deres varer for det beskedne beløb af 29 kr.

Det er også en tendens at To-go-kunderne handler væsentligt større ind, så man har til hele ugen, og dermed slipper for at handle ind flere gange.

Mulighed for opgradering

Man kan spørge, om man så får de helt rigtige varer med hjem. Men også her er sektionschefen fuldstændig klar i mælet:

- Medarbejderne i ToGo sætter en stor dyd i at finde eksempelvis den mælk og de æg, som har længst holdbarhed, og de bruger lang tid på at tjekke kvaliteten i frugt og grønt.

Skulle man være så uheldig at den bestilte vare ikke er på lager, får kunden mulighed for at blive opgraderet til en anden vare, uden ekstra omkostninger.

- Her får kunderne et aktivt valg, om vi må erstatte deres varer.

Udvidet kapacitet

- Der er ingen tvivl om, at Corona-situationen har fået danskernes øjne op for fordelene ved at handle dagligvarer online, og i den forbindelse er også interessen for BilkaToGo eksploderet, idet det er en nem og hurtig måde at handle dagligvarer på, konstaterer Lasse Schelde

Det er en tendens, man hos Bilka forventer er kommet for at blive, og derfor udvides kapaciteten i BilkaToGo nu væsentligt - og det giver en lang række fordele for kunderne.

- Fremover vil det være muligt for kunderne at bestille afhentning af deres BilkaToGo varer allerede fra kl. 10.00 om formiddagen.

Herudover kan kunderne helt indtil kl. 14.00 aflægge en ordre med afhentning samme dag.

- Det er med andre ord blevet endnu nemmere for kunderne at bestille og afhente deres dagligvarer, lige når det bedst passer ind i deres hverdag, fastslår den lokale sektionschef.

BilkaToGo udvider kapaciteten så kunderne nu får endnu større fleksibilitet

Om BilkaToGo:

â?¢ BilkaToGo: genvej til Danmarks største online fødevaresortiment

â?¢ Bestil og hent dine dagligvarer samme dag

â?¢ Bestil via app og web. Du finder appen på Google Play og i App Store

â?¢ Afhent dine varer ved din nærmeste Bilka via drive-in - du behøver ikke engang at stige ud af din bil

â?¢ Ingen minimumsordre og du betaler kun 29 kroner for pakkeservice - uanset ordrestørrelse

â?¢ Fremover er afhentning mulig fra kl. 10 om formiddagen

â?¢ Bestiller du inden kl. 14 kan du stadig nå at hente dine BilkaToGo varer samme dag

â?¢ Det tidligst mulige afhentningstidspunkt vil altid fremgå i forbindelse med kundens bestilling