Klik og se annoncen

Kommunen: Mandag den 18. maj kunne bibliotekerne i Slagelse Kommune igen slå dørene op for borgerne. Men dog for et lidt anderledes biblioteker, end det plejer. at være

Gradvis åbning

I overensstemmelse med regeringens og Sundhedsstyrelsens retningslinjer, vil bibliotekerne foretage en såkaldt gradvis genåbning. Det betyder at borgerne foreløbigt kun kan benytte sig af bibliotekerne til at foretage nye lån af bøger og andre materialer, afhentning af reserveringer og aflevering. Bibliotekets personale vil dog gerne stå til rådighed, hvis der skulle være brug for hjælp til lette søgninger og udlån. Desuden henviser biblioteket til, at besøg og ophold på biblioteket bør være så korte som muligt. Det vil altså ikke være muligt at tage ophold i biblioteksrummet for at studere, fordybe sig i en god bog, et magasin eller dagens avis. Siddepladser, sofaer mv. er derfor midlertidigt fjernet. Biblioteket opfordrer til at borgerne, så vidt muligt, reserverer materialer hjemmefra via www.slagelsebib.dk eller via app'en 'Biblioteket'. Dette for at undgå at skulle gå forgæves og for at sikre korte besøg.

Tryg genåbning

Bibliotekets personale har arbejdet intenst med at sikre tryk og sikker åbning af bibliotekerne. Der er sikret ekstra rengøring, skiltning og afmærkninger med formålet at sikre afstand og opmærksomhed på hyppige berøringsflader for at mindske smittespredning af COVID19. Der er sikret stationer til afspritning af hænder rundt omkring i biblioteksrummet. - Vi glæder os rigtig meget til at se lånerne tilbage i bibliotekerne. Alle kan være trygge ved, at sikkerheden er i højsædet. For lånerne og for vores personale. lyder det fra Johan Otte, leder af Slagelse Biblioteker & Borgerservice.

Ikke alt genåbner

Genåbningens fase 2 indbefatter desværre ikke kommunens borgerservice. Ønsker du at kontakte borgerservice, kan du ringe til Slagelse Kommune via tlf. 58 57 36 00. Det er også en klar anbefaling fra Sundhedsmyndighederne, at ubemandede biblioteker fortsat er lukkede. Skælskør Bibliotek har derfor kun åbent i den bemandede åbningstid. Desuden er Korsør Kulturhus og Slagelse Arkiverne fortsat lukkede.

Læs meget mere om genåbningen