Klik og se annoncen

Slagelse: Funktionelt arbejdstøj i alle afskygninger er blevet en succeshistorie hos XL Byg Grønvold & Schou A/S i Slagelse. Det, der for Merete Viby startede som et halvtidsjob for en snes år siden, har udviklet sig til et absolut fuldtidsjob, og afdelingen er i løbet af de seneste 13 år vokset fra 15 kvm. til i dag 200 kvm.

I spidsen for det hele står fortsat Merete, som i 2000 kom til Slagelse fra Fyn. - Jeg troede bare jeg lige skulle over og spille to sæsoner i Slagelse Håndboldklub, smiler Merete. Som i dag er faldet godt til i både Slagelse og på arbejdspladsen, hvor hun nyder den travle hverdag.

- Jeg elsker at være her. Det kunne lige så godt have været min egen butik.

Stretch og cordura

- Der er rigtig mange, der gerne vil købe arbejdstøj. Håndværkere ser ser bedre og bedre ud, smiler Merete. Tøjet har mange og forskellige funktioner - her er både stretch, ekstra lommer og bukser med ekstra slidstærk cordura på knæene, for blot at nævne nogle få eksempler.

- De mærker vi har i afdelingen er Mascot, Blåkläder, Snickers, Carhartt, ProActiv og Engel. Vi sælger også en del profiltøj, som vi også har hængende i butikken. Vi har Lyngsøe regntøj, og en masse forskellige sikkerhedssko: HKSDK, Airtox, Vismo, Bjerregaard, Sika, NokNok, samt fritidssko: UnderArmour, løbetøj fra Geyser m.m.

Der er meget forskelligt at vælge imellem. Men det er også nødvendigt for at imødekomme kunderne.

- Der er mange meninger om tøj, det er ikke som et stykke bræt, konstaterer Merete, som løbende prøver at pejle sig ind på hvad kunderne lige nu godt kan tænke sig.

Der bliver da også lagt ganske mange timer på arbejdspladsen, hvor Merete tjekker ind kl. 06 om morgenen. - Når der er noget at lave, arbejder jeg rigtig meget!

Flere medarbejdere

Gennem årene har hun bygget afdelingen op, og flere medarbejdere er kommet til.

- I dag trykker vi også selv, og Vicky, som har været her i otte år, arbejder udelukkende med tryk.

For tre år siden kom Annemarie Thers til.

- Hun kom fra en sportsforretning i Korsør, og er megadygtig til at servicere alle de private kunder.

Afdelingen tæller i øvrigt også en medarbejder, som er i arbejdsprøvning, fortæller Merete, som selv er både i butikken og på landevejen for at opsøge nye kunder.

Rigtig god arbejdsplads

- Og så trykker jeg lidt ind imellem, fortæller Merete, som ikke lægger skjul på at hun elsker sin arbejdsplads.

- Det er en rigtig god arbejdsplads. Jeg har en god chef og frihed under ansvar: hvis man viser man vil noget og arbejder hårdt for sagen, får man lov til at køre sit eget ræs.

Lige nu annonceres efter endnu en ny medarbejder, en ekstern sælger, til afdelingen.

- Succesen vokser, og vi har brug for en ekstern sælger. Jeg kan ikke nå mere, så jeg har brug for en til at hjælpe mig, fastslår Merete.

Som også bemærker at der er mulighed for at gøre brug af husets webshop, se evt. mere på http://xn–gsbekldning-f9a.dk/