Klik og se annoncen

Tekst og foto Steen Andresen

Agersø: Agersøs havnefoged Jacob H. Lund er kommet i havn. I Nysted på Lolland, hvor han nu er flyttet sammen med sin udkårne. Vil fremover ernære sig som massør, som han under havnefogedjobbet har tilegnet sig.

Efter 13 år som havnefoged på Agersø. Ansat af Slagelse kommune, men en del af lønnen hidrører også fra tjeneste som havnefoged på Agersø Lystbådehavn.

Derfor indbød såvel Slagelse kommune som Fonden til Agersø Lystbådehavn til afskedsreception på havnen på Agersø. Med kroens sandwich og øl og vand fra det lokale Harboes Bryggeri A/S.

Rederichef og chefskipper Michael Due var akut forhindret grundet eftersøgning af sejler i Storebælt, hvorfor formand for Agersø Lystbådehavns bestyrelse Henrik Toft Jensen tog over og sagde farvel til havnefogeden, idet han overrakte en model af 'Jacobshavn' til havnefogeden med ordene: Og de løse både kan du så selv placere på modellen. Modellen er fremstillet af multikunstner og øbo Ib Marquardsen.

En tidligere formand i Agersø Lystbådehavn og nuværende fondsbestyrelsesmedlem Steen Andresen holdt afskedstalen for Jacob H. Lund bl.a. med ordene:

Når foråret kommer

og vi nærmer os sommer,

så vågner havnefogeden af vinterdvalen.

Og havnen har savnet

at flere både var havnet

i bassinet i både større fod og flere alen!

Og Jacob er på pletten

med tasken og kasketten,

i både fiskeri- og lystbådehavnen.

På broen han snakker,

de betaler og takker,

mens han fordeler brochurerne i favnen.

God vind da med møen,

tak for indsats her på øen.

En ny foged er der vist søgt og bud fra flere,

men slut da med denne besked:

At først rigtig man ved,

hvad man har, når man ikke har det mereâ?¦!

Jacob H. Lund vil fortsat have bolig på Agersø havn. I morfar Charles gamle stråtækte ejendom lige ved kajen.