Klik og se annoncen

Af John Hansen

UDDANNELSE: Professionshøjskolen Absalon markerer sig til stadighed i Slagelse - og gør det vel anno 2020 i endnu højere grad end nogensinde.

Og mens det spændende, flotte campus-byggeri rejser sig ved SDU og stationen og kalder på etapevis indflytning gennem de første måneder af 2021, så noterer rektor Camilla Wang, at også Absalons slagelseanske uddannelser har tiltrukket flere end nogensinde.

Ingen aprilsnar...

Mens det nye Absalon går mod et mere samlende indflytningstidspunkt, der hedder 1. april 2021, så er der aktuelle fremgange på skolens optageliste.

- Og Slagelse ligger godt, påpeger Camilla Wang.

Ikke mindst på sygeplejerskesiden, noterer man fine fremgange i den vestsjællandske hovedstad, der jo råder over både Psykiatrien og et særdeles stort sygehus.

- Det har da givetvis også betydning for den større interesse for uddannelsen her.

- Der er dog også flere årsager. Og en af dem er nok også opmærksomheden omkring det nye, samlende campusbyggeri, noterer Wang.

Alle uddannelser

Camilla Wang glæder sig også over fine optagetal på pædagoguddannelsen og ligeledes på socialrådgiver området.

Også på Ernæring & Sundhed - som lidt endnu ligger på Ankerhus i Sorø - er der glæde over fremgange og fin aktivitet.

Mindre fjernundervisning

På vort spørgsmål omkring e- og fjernundervisning er en af årsagerne til Absalon-fremgangene, siger rektoren, at det ikke spiller ind. 'Nej, tværtimod,' forklarer Camilla.

- Absalon har en e-lærings version, men her er der faktisk færre nye studerende. Og dette område udgør faktisk under 10 procent!

- Flere og flere møder frem. Og det gælder jo også for andre undervisningsforløb - også her skal man jo møde frem på undervisningsstedet, påpeger Camilla Wang.

Og selvsagt glæder hun sig vældigt til, at man om ikke så længe vil kunne tage hul på de splinternye, lækre forhold i Campus Slagelse.