Klik og se annoncen

Slagelse: Hun kendes af mange på vejen som 'farmor' eller 'tante Karen', og selv om Karen Rønnow Andersen, Hansensvej 14, onsdag 30. september runder de 100 år, så er hun stadig aktiv i vaskekælderen.

Her sorterer hun det tøj, som de ansatte i hjemmeplejen putter i vaskemaskinen, og når det er tørt, tager hun fat med strygejernet.

- Men det er vigtigt, at tøjet kommer ud at hænge på tørresnoren. Ellers kan det jo være det samme, fortæller hendes ældste barnebarn Marlene Grønbo, der kender hende som den mormor, som hun har rigtig mange gode historier om gennem årene.

- Mine første stærke minder er forbundet med soveritualer med blødt mørke og sang. Min mormor, der i øvrigt synger temmelig falsk, havde dengang et repertoire, der i børnehøjde primært bestod af gamle revyviser som 'Titte til hinanden', 'Gå med i Lunden' og Gitte Hennings 'Cowboy-Helten', som i mine første leveår var på hitlisten over godnatsange, fortæller Marlene Grønbo, der er lærer med bopæl i Silkeborg.

Det romantiske møde

Og så er der historien, som børnebørnene har hørt mange gange. Nemlig det romantiske møde med Verner.

På vej ud ad døren til et gymnastikstævne mødte hun den unge atletiske gymnast, som de kaldte 'pudser', og som spurgte Karen, 'Skal de allerede hjem, frøken?'

Rødmende fik hun sagt, at hun da gerne ville blive, hvis han da fulgte hende hjem.

Det møde blev starten på en lang forlovelse og 50 års ægteskab.

Karen blev enke i 1993, men Verner har levet videre i tankerne og minderne og i mormors fortællinger.

Gymnastik og atletik

Netop gymnastikken og Slagelse Gymnastikforening var et godt fælles udgangspunkt, og her knyttede Karen de første mange livslange venskaber med de damer, hun sås med jævnligt.

Men også atletikken skulle afprøves, så der blev om sommeren taget idrætsmærker ude på stadion.

- Mit blik fanger altid et billede i reolen af Karen, der helt i hvidt med kort sportsskørt i flot stil kaster med spyd. Et af Per, der stolt efterligner sin mor stilen, og min mor, Inge, der laver håndstand og står i bro, fortæller Marlene Grønbo.

Senere som moden kvinde, uden hjemmeboende børn, og som både dygtig svømmer og gymnast, var det naturligt for hende at tilbyde sin hjælp i den lokale handicapforening.

En indsats, som foreningen har sat pris på.

- Nogle af de mange bånd, Karen har knyttet, er netop sket i mødet med mennesker, der havde brug for hende, og som hun kunne gøre en forskel for. Derfor kommer Bent Fischer ofte i hendes have og ordner den for hende. Han synes, han skylder for de mange år med hjælp i handicapidræt, hvor Karen har lært mange at svømme, fortæller Marlene Grønbo.

På cykel med regninger

Hendes mand Verner var selvstændig vinduespolerer.

Et arbejde som sønnen Per har videreført i Slagelse, mens datteren Inge flyttede til Jylland.

Det var fast arbejde for Karen at køre ud med regninger i dagene omkring den første i måneden.

På cykel naturligvis og med håndtasken med kontanter svingende på cykelstyret.

- En smilende og venlig kvinde, der efter de første generte ungpigeår, udfoldede en tillid og en tro på verden, hvor venlighed, hjælpsomhed og et smil altid var den umiddelbare tilgang til andre mennesker. Og det at komme rundt med regninger var en del af hendes sociale liv, hvor hun blev taget godt imod og altid fik pengene med hjem, fortæller Marlene Grønbo.

Selvom hun ikke længere cykler rundt i byen, men holder sig til hjemmet, er hun stadig den samme lune kvinde med kærlige råd og et glimt i øjet.

- Mange kommer i hendes hjem og besøger 'farmor' eller 'tante Karen', som hun hedder i manges verden, selvom hun ikke nødvendigvis er i familie med dem alle. Dejlige naboer og genboer har altid været en god støtte for Karen, fortæller Marlene Grønbo Andersen, der mindes mange samtaler over en kop kaffe med en kvinde, 'der til stadighed mener, livet skal leves med oprejst pande og ærlig nysgerrighed og interesse.'

Altid hjemmegående

Karen har siden hun blev gift været hjemmegående på Hansensvej, hvor to børn er vokset op.

Senere kom så børnebørnene, og Marlene Grønbo mindes lange dejlige somre med mormors hyldeblomstsaft, kiks og lufttørrede håndklæder bag på cyklen eller med morfar som chauffør i bil til Stillinge Strand.

Duften af mormors frikadeller, der sydede på panden, mens morfar tog en lur på sofaen, inden han skulle på arbejde igen, hører også med i billedet.

Karen har levet et aktivt liv som sportskvinde, men overmodet kunne også fange hende.

- Derfor har hun utallige gange formanet os unger om altid at svømme langs med stranden - ikke udad. Som hun netop selv gjorde i en middagspause fra pladsen, hvor hun var ung pige. En lille lokkende bøje langt ude var ved nærmere selvsyn en ordentlig krabat med skarpe muslinger på, og turen indad var lang og nervepirrende. Men selv i svære situationer som denne, kunne Karen tale sig selv og sit galoperende hjerte til ro og svømme med lange seje tag ind mod stranden igen, fortæller Marlene Grønbo.

Værdifulde gåture

Hun fortæller også, hvordan Karen bruger en lang gåtur som middel, når livet har været svært med dødsfald, skilsmisser i familien, savn og for mange tanker.

- Sådan har Karen altid forvaltet sit liv - og det vil hun stadig sige, hvis jeg spørger hende til råds; kom ud og gå, lad tankerne lette, syng højt og længe eller tal med en, du stoler på - en som kan tage imod dig. Vi er mange, der er taknemmelige for at være blevet taget imod, siger Marlene Grønbo.

Og mormor er der stadig for familien, som ud over to børn også tæller seks børnebørn, 14 oldebørn og to tipoldebørn.

Det kniber dog lidt med hørelsen, og hun går heller ikke så godt mere efter et slemt fald på en kældertrappe for halvandet år siden, hvor hun flækkede knæskallen.

Fødselsdagen fejres på dagen med familiemedlemmer og andre nære relationer, der kommer forbi i små hold, og den efterfølgende lørdag med børn og børnebørn, olde- og tipoldebørn med familier.