Klik og se annoncen

Vin. - Salget af rosévin stiger hvert år. I 2020 mere end mangedoblede vi salget, oplyser Frank Ditmar, Slagelse Vinkompagni, som i år har udvidet sit rosé-udvalg Slagelse: - Forår og sommer er ved at nærme sig, og lysten til et koldt glas rosévin trænger sig på hos rigtig mange, konstaterer Frank Ditmar, Slagelse Vinkompagni. Han fortæller at rosévinene er mere populære end nogensinde. Især om sommeren findes den lyserøde vin frem. - Vi mere end mangedoblede salg af rosevin i 2020. De mest efterspurgte rosevine er fra Spanien, Frankrig, Italien, USA og Chile. Priserne starter fra 39,95 og helt op til kr: 200 kr. - I mange år har rosévin stået i skyggen af rødvin og hvidvin, men nu er den altså ved at etablere sig, som den tredje store spiller på vinmarkedet, konstaterer den lokale vinhandler, som her fortæller lidt af historien bag de populære rosévine. - Du har måske undret dig over, hvordan rosévin får sin lyserøde farve. Mange tror, at rosevin er et blandingsprodukt af rødvin og hvidvin. Men det er ikke tilfældet, fastslår Frank Ditmar. - For at producere rosévin blander man ikke rødvin og hvidvin. Rosévin får heller ikke sin lyserøde farve på grund af farvestoffer. Der tilføres ikke farvestoffer til vinen, når den fremstilles. Derimod sidder vinens farve i drueskindet fra de druer, som rosévinen bliver lavet på.

Helt naturlig farve