Klik og se annoncen

Af John Hansen

Der var i første række blot tale om en informations- og introduktionsaften.

Professionshøjskolen Absalon har uddannelser over hele Sjælland, fortsat også i Sorø (Ankerhus med ernæring og sundhed), men det var i Slagelse, at vi kiggede ind for at se nærmere på interessen.

Og den syntes ganske stor på Ingemannsvej, hvor Absalon stadig holder til, inden man i 2021 håber at kunne flytte ned på det nye, samlede Campus Slagelse ved SDU og stationen.

Pædagog og social...

Nogle uddannelser har naturligvis nok større interesse og søgning end andre.

Men der var forleden nogle, der ville høre om det hele - også f.eks. pædagoguddannelsen og den som socialrådgiver.

Allerflest mødte vi dog ved sygeplejuddannelsen. De unge kom fra Slagelse og fra Korsør, de kom fra Skælskør, Sorø, Ringsted og Vemmelev m.v.

Skriger på sygeplejersker

Og netop nu er der også ekstrem samfundsmæssig interesse omkring ikke mindst det faktum, at vi - i Slagelse, i Region Sjælland og i hele Danmark - mangler sygeplejersker.

Såvel på de almindelige somatiske sygehuse som i psykiatrien.

Slagelse har begge dele. Begge muligheder.

Og som vi i en af vore lokalaviser direkte skrev i en af vore optaktsartikler til informationsarrangementet: 'Vi skriger jo på sygeplejersker'.

Det så ud som om, at råbet bliver hørt...