Klik og se annoncen

Fredag var der på Vestsjællandske Distriktsblade afskedsreception for Uge Nyts mangeårige bladchef, Troels Christiansen, som har valgt at gå på efterløn. Forretningsforbindelser, familie, venner og kolleger - også fra tiden før Troels Christiansen kom til VD, var på pletten for at ønske god vind fremover. Michael Birkedal, direktør for VD, talte varmt til Troels Christiansen (billedet nederst), som han beskrev som bundloyal og en sjælden vare i dag.

Den afgående bladchef, som kan se tilbage på hele 22 år i virksomheden, glædede sig over de mange gæster på dagen, og så også tilbage på gode år i mediebranchen.

- Vi har haft et godt sammenhold, og jeg kommer til at savne Jer, lød det bl.a. til kollegerne. Men nævnte også at beslutningen om efterløn er taget med ro i sindet. - Jeg skal nok få et godt og meningsfuldt liv fremover.

På billedet herunder er det fra Kvickly Slagelse souschef Brian Johansen og varehuschef Allan Pihlman, som hilser på Troels. Foto: Evan