Klik og se annoncen

Af John Hansen

Så ruller også folketingsvalgkampen - ikke kun den til EU-parlamentet (26. maj).

Tirsdag eftermiddag udskrev statstsminister Lars Løkke Rasmussen, Venstre, forårets F-valg til afholdelse på demokratiets store festdag: Grundlovsdag den 5. juni.

SF, V, S...

Kun minutter efter valgudskrivelse kl. 13.17 havde SF parkeret sin vogn på Nytorv midt i Slagelse.

Og kort efter rykkede Slagelsekredsens unge Venstrekandidat Morten Dahlin ind på flere tove, bl.a. Nytorv.

Siden vekslede han med sine lokale V-støtter til Casinotorvet, nær Centret, primært på grund af blæst og byger på Nytorv.

De personlige kryds

Samtidig var der aktivitet i Tom Blocks og Socialdemokraternes valglokale på Smedegade - klos op ad bedemanden.

Her fremstod også de store røde valgplakater med Tom Block.

I et S-lokale, der blev åbnet her forleden. Snesevis af tilhængere var da mødt op til kaffe, kage og politiske snakke om det kommende folketingsvalg, hvor Slagelse har mulighed for igen at få valgt et folketingsmedlem, hvis tilstrækkeligt mange vælgere husker at stemme personligt på Tom Block på valgdagen.

Dyrby på pletten

Det tidligere folketingsmedlem, John Dyrby, der som bekendt er borgmester i Slagelse, var også mødt op til åbningen, og hans stemme går stensikkert til Tom Block.

I de kommende uger vil Tom Block og hans kampagne være at møde på gader og stræder overalt i Slagelse kommune.

'Jeg vil tale med og lytte til så mange borgere som muligt, for jeg tror på det personlige møde mellem mennesker,', siger Tom Block.

Næste gang action bebudede Block som på lørdag, d. 11. maj kl. 11, hvor kampagnefolkene deler roser ud i Slagelse centrum.

Dahlin i offensiv

Morten Dahlin, netop fyldt 30 år her den 1. maj, slog straks på Nytorv og Casinotorvet på nogle af hans vigtigste pointer.

Til VDonline og Søndagsavisen meldte Dahlin på Slagelsetorvet - først ude, under en time efter valgudskrivelsen: 'Der var mange der ikke havde hørt det endnu, så vi kunne overbringe dem nyheden. Vi er super klar til valgkampen.

Jeg stiller jo op fordi jeg mener, at der mangler friske kræfter i Folketinget.

Der er så mange politikere der har siddet på taburetten så lang tid, at de nærmest er groet fast til den. Der er brug for noget nyt,' påpegede Dahlin.

Hver stemme tæller

Målingerne tyder på et tæt løb blandt de forskellige Venstre-kandidater på Sjælland, så hver en stemme tæller hvis den lokale Venstre-kandidat skal vinde et sæde på Christiansborg.

'Jeg håber jo, at folk vil stemme personligt på mig.

Jeg mener at jeg kan bidrage til at kæmpe for det der er vigtigt for os her i Slagelse kommune. Fx at alle investeringerne ikke kun går til Jylland og København, men at vi også får vores del.

Og så stiller jeg ikke bare op, fordi jeg mangler et job. Jeg brænder for vores område og for at gøre en positiv forskel for vores samfund.'

13 partier er med

Der er i alt 13 partier opstillingsberettiget til valget:

Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre, SF, Enhedslisten, Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Nye Borgerlige, Klaus Riskjær Pedersen, Kristendemokraterne, Stram Kurs og Alternativet.

Der må først hænges valgplakater op på lørdag den 11/5 klokken 12.

De 13 partiers ledere kunne man, først på DR og siden på TV 2, høre i stor, bred debat allerede tirsdag aften.

TV 2 Øst rundt...

Også TV 2 Øst satte fokus på valgudskrivelsen i deres store aftenudsendelse.

De fokuserede på Folketinget (reportage med bl.a. Jakob Mark og Louise Schack Elholm) og tre udvalgte byer: Holbæk, Ringsted og selvfølgelig Næstved.

Mest blev der sat lys på Socialdemokraterne med Magnus Heunicke helt i centrum.

P.S.: Læs i øvrigt mere i Søndagsavisen - inklusive en del 1. maj-ting - som dog i det hele var skrevet lige før valgudskrivelsen...